At leve som en, der holdes i live – 4
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
Hvad betyder det, at den tid er kommet, hvor alle kan huske livets væsen og gøre brug af det? Man kan også sige det sådan: “Fordi der sker en forandring i de vibrationer, der omgiver Jorden, er det blevet lettere for alle at udfolde ‘livets potentiale’.”
For at sige det mere detaljeret: Fordi den materielle vibration og den åndelige vibration er blevet forfinet, er alt i denne verden blevet åndeliggjort, og derfor er alle væseners måde at være på i dag kommet nærmere livets væsen end før.
For at forstå det er det nødvendigt at se, fra et videnskabeligt synspunkt, hvordan alt i skabelsen er opbygget.
Her vil vi se på den kendsgerning, at mennesket er et væsen, der lever, fordi det holdes i live, og at det samtidig også har egenskaberne til at være den, der holder alt i live.
I en verden, der ligger dybere, dybere og endnu dybere, over ti trin dybere end “elementarpartiklernes verden”, som kaldes atomer, protoner og elektroner, og som jordisk videnskab har opdaget, findes der en tilstand, hvor selve livsvibrationen er blevet til partikler.
Den tilstand er en verden, som man ikke kan se med de fysiske øjne, så man bruger hjertets øje med de fysiske øjne lukket.
Ved universets oprindelse, i begyndelsen, fandtes hverken verdensrummet eller stjernerne; der fandtes kun den oprindelige bevidsthed.
Denne begyndelsens bevidsthed ønskede en dag at se sig selv.
I begyndelsens øjeblik, som kaldes Big Bang, blev fænomenverdenen skabt og foldet ud i verdensrummet, og da delte begyndelsens bevidsthed sig selv op og viste sig som åndelig vibration og materiel vibration.
Den åndelige vibration er grundstoffet i alle tings bevidsthed, og den materielle vibration er det grundstof, som de synlige materielle væsener består af.
Disse oprindelige grundstoffer har som kendetegn en harmonisk egenskab – forening, sammenslutning og sammensmeltning – og en stofskifteegenskab, hvor nye elementer opstår, samtidig med at gamle elementer går til grunde, og med dem folder de sig ud i verdensrummet.
Og disse kendetegn er også blevet til universets love.
Al materie, der findes overalt i universet, har ikke kun materialitet, men også åndelighed.
Og levende væsener med megen åndelighed har også materialitet, fordi de er til stede som væsener med form.
Derfor kan man sige, at alle væsener har både åndelighed og materialitet.
Indtil nu har jeg skrevet et overblik over, hvordan den åndelige vibration og den materielle vibration er opstået, og når man på det grundlag udreder betydningen af ordene “den tid er kommet, hvor alle kan huske livets væsen og gøre brug af det”, forstår man også betydningen af, at tilstanden af de vibrationer, som åndeligheden og materialiteten hver især har, bliver forfinet og åndeliggjort, og man forstår også, at det derved er blevet lettere for menneskeheden at mestre den uendelige kraft, som livet oprindeligt har, og folde en verden i stor harmoni ud i denne verden.
Derfor vil jeg næste gang skrive om netop det.
(Fortsættes næste gang)
