Den tankegang, der bygger en ny verden – 2

Den sande mening med den frie vilje, der er givet mennesket

Hvilken slags forandring skal der så til, for at Jordens menneskehed kan huske den guddommelighed, der er livets væsen?

Hvordan bør menneskeheden forandre sig?

Hvad bør hver af os gøre, og hvordan?

“Selv om jeg ikke selv gør en indsats for at forandre mig, vil en anden forandre sig, og tingene vil blive bedre.”

Hvis der er nogen, der tænker sådan, vil jeg bede dig om at tage et skridt mere og også vende blikket mod det, du selv kan gøre.

For så længe der er blot ét menneske, der ikke giver slip på den samme gamle levevis, kan Jorden ikke komme i en tilstand af fuldkommen harmoni.

Men hvert eneste menneske i menneskeheden har fået en fri vilje af livets forælder.

Alligevel er det lidt spild at tage det som betydende “Jeg er fri til at leve, som jeg har lyst” eller “Jeg går min egen vej. Andre mennesker har intet med det at gøre”.

For den frie vilje, der er givet mennesket, gælder kun inden for et bestemt vibrationsområde i den stjernes himmel og jord.

Som jeg sagde tidligere, er den vibration, der omgiver Jordens verden, ved at forandre sig til en verden af helt fin klang.

Den forandring kan hverken standses eller skubbes tilbage.

Grunden er, at det, at grundvibrationerne i al materie og ånd, der hører til Jorden, bliver åndeliggjort og til sidst går over i en verden af guddommenes vibration, er en lov, hvis retning er fastlagt af den store kraft, der skabte og driver universet.

Tiden er kommet, hvor også Jorden skal optages i de voksnes rækker.

Denne stjerne har nu sat den ene fod ind i sin ungdom.

Nu er tiden til at udvikle vores levevis i takt med forandringerne i planetens vibration

Det er det samme som et nyfødt barn, der med tiden når barndommen og inden længe uundgåeligt bliver voksen.

Stjerner er det samme.

En planet har et liv, der lever med den stjerne som sin egen krop.

En stjerne er et levende væsen.

Menneskeheden og alt levende lever på huden af dette levende væsen, Jorden.

Nej, for at være præcis får vi lov til at leve der.

Den nuværende tidsalder er netop den tid, hvor Jorden går fra barndommen ind i ungdommen.

Det, som hele menneskeheden, der lever nu, straks bør tænke over, er, hvordan alle de åndelige og materielle vibrationer, der hører til Jorden, vil forandre sig i denne overgangsperiode, og hvordan vi som menneskehed i overensstemmelse hermed bør ændre vores måde at leve på.

Som jeg har sagt, er det at huske den guddommelighed, der er livets væsen.

Og med den bevidsthed at anerkende guddommeligheden i alt.

Til det må vi først og fremmest, før alt andet, erkende vores egen guddommelighed som noget naturligt.

(Fortsættes næste gang)