En livsform for en ny tid begynder med »taknemmelighed alene«
Udgivet
Sæt dig aldrig for at tilegne dig en evne, der gør dig andre overlegen.
Brug dine kræfter på at forfine og løfte dig selv. Det alene er nok.
Når du så får brug for en usædvanlig evne, vil dit Højere Selv lade den komme frem. Hvis du får brug for at se det usynlige, vil dit Højere Selv gøre det muligt for dig at se det.
Det er ikke noget, du skal ønske dig. De, der bor dybt inde i dig, siger: »Når du får brug for en kraft, giver vi dig den. Vi har ikke givet dig den nu, fordi du ikke har brug for den.«
Det er ikke evner, du får ved at forsøge at udvikle dem. Det er nok at stole på, at sådanne kræfter ligger dybt i mennesket.
Hvis du havde brug for at flyve, kunne du flyve. Hvis du havde brug for at gå på vandet, kunne du gøre det. Hvis en tsunami kom, og du havde brug for at standse den, kunne du endda dele bølgen. Hvis sultne mennesker stod foran dig, og du havde brug for at give dem noget at spise, kunne du række hånden ud i luften, og måske ville der dukke mad op i din håndflade, som du kunne dele med dem.
Men noget andet er vigtigere og kommer først: Bevar altid et urokkeligt sind, uanset hvad der sker. Vær altid ét med dit Højere Selv. Bliv én, der kan sige: »Mit Højere Selvs sind er blevet mit sind. Mit Højere Selvs ord lyder fra mine læber. Det, mit Højere Selv ønsker, at jeg gør, er det, jeg gør.«
Når du lever sådan, vil du kun have ting at glæde dig til. For at nå dertil skal du arbejde på at forfine og løfte dig selv med så stor glæde og begejstring, at du knap kan rumme den.
Som med alt andet ligger der under de livlige følelser af lyst og glæde en dybere holdning, som bærer dem. Det er et hjerte med »taknemmelighed alene«. Løft din bevidsthed til en tilstand, hvor der kun er taknemmelighed. Dyrk en taknemmelighed, der bliver ved med at vælde frem i dig over for alt og alle.

Så vil du naturligt mærke, at det er en ren fornøjelse at forfine og løfte dig selv. Det sker sjældent, hvis du prøver at tvinge dig selv til at nyde det eller glæde dig over det. Derfor har du brug for tid til at øve dig i at være taknemmelig for alt.
Det er i orden at tænke: »Hvad er der at være taknemmelig for?« eller »Jeg føler slet ingen taknemmelighed.« I begyndelsen er det nok bare at gøre det. Du kan gøre det, selv om du spørger dig selv: »Er det virkelig i orden?« Hvis du øver dig med åbent hjerte, vil ægte taknemmelighed naturligt vælde frem fra dit inderste, hvem du end er.
Mange mennesker på Jorden tænker: »Jeg har aldrig gjort noget lignende. Jeg kan ikke bare beslutte mig for at føle taknemmelighed og forvente, at det kommer let.« Det er helt normalt. Det er også normalt at tænke for sig selv: »Hvorfor skulle jeg takke sådan et menneske?« Selv dér kan et smil, en blidere stemme og et »tak« vokse til ægte taknemmelighed.
Så i begyndelsen må du gerne spille en rolle. Du kan være skuespiller. Hvis du fortsætter, vil den ægte taknemmeligheds vibration træde frem af lyset i dit liv.







