Videnskabens udvikling og hjertets guddommeliggørelse – 2

En planets udvikling står i forhold til udviklingen hos den planets menneskehed

Der er mange forskellige mønstre i den proces, hvor en planet, der er blevet til, udvikler sig og lader »den universelle skabende bevidstheds store idé« komme til syne i den planets fænomenverden.

Det er det samme, som når en baby, der er født med et »vræl«, derefter i årtier går sin egen vej gennem et liv, der er forskelligt fra alle andres.

Men både hver enkelt planet og hvert enkelt menneske kan, når man overskuer dem statistisk, inddeles i nogle få typer af mønstre.

Menneskene kan I jo selv se, så dem springer jeg over; her vil vi se på de mønstre, som planeter udvikler sig efter.

Det første, vi i den forbindelse bør vide, er, at en planets udvikling afspejler vækstprocessen hos den menneskehed, der bor på planeten.

For at forstå, hvad det betyder, vil vi her se på en organisation af enheden »gymnasium«.

Rundt om i landet findes der mange forskellige gymnasier.

De får alle mulige etiketter hæftet på sig af folk i samfundet og bliver opfattet derefter.

»Skole A er en eliteskole«, »Skole B er et samlingssted for ballademagere«, »Mange af eleverne på den skole er jordnære børn«, »Den skole er en tredjerangsskole …«

Men ser man på hvert enkelt barn, er der også mange børn, der ikke passer til den etiket.

Hvorfor bliver de så set med en bestemt etiket?

Det er, fordi man ser på en organisatorisk enhed ud fra gennemsnittet af helheden.

En planets særpræg bliver på samme måde set med gennemsnittets målestok.

Skadevirkningerne af en videnskabelig kraft, der ikke bygger på guddommeligheden

Planeters udvikling kan inddeles i nogle mønstre som følger.

• Et mønster, hvor den videnskabelig-teknologiske udvikling går forrest, og guddommeliggørelsen af menneskehedens bevidsthed følger efter med forsinkelse
• Et mønster, hvor man i den grad stræber efter at uddybe det åndelige, at videnskab og teknologi på det materielle område kun langsomt følger med
• Et mønster, hvor både den videnskabelige og den åndelige side udvikler sig i god balance
• Et mønster, hvor hverken den videnskabelige eller den åndelige side rigtig kommer videre ad udviklingens vej

Ser man på denne inddeling, kan man forstå, hvilket mønster Jorden ligger tættest på.

Jorden er »et mønster, hvor den videnskabelig-teknologiske udvikling går forrest, og guddommeliggørelsen af menneskehedens bevidsthed halter bagefter«.

Den videnskabelige kraft på en planet, der går sådan en udviklingsvej, er en kraft, der bygger på selvcentrering, og man kan også kalde den et tveægget sværd.

Det kan man for nylig se af, at der kort efter, at coronavirussen havde bredt sig, blev udviklet og udbredt en ny vaccine, men at der opstod mange forskellige diskussioner om, hvordan det blev gjort.

Man kan også se det af den nuværende situation, hvor der er gjort mange forskellige opfindelser og opdagelser, der besudler det guddommelige rige, hvor reglerne for dem kommer sent, og hvor reglerne, selv når de er fastlagt, er svære at få overholdt.

Vi har brug for endnu en gang at se på, at hvis videnskaben alene går videre uden at bygge på guddommeligheden, kan den sætte selve civilisationen i fare.

For eksempel har Kina nu bedt Sri Lanka, som har gældsproblemer, om at eksportere hele hundrede tusinde aber af en endemisk art, der hedder »toque-makak«, og Sri Lankas regering overvejer at imødekomme det.

Det er for at bruge dem til forsøg.

Midt i en tidsånd, hvor man i verden siger: »Lad os afholde os fra den slags«, har man på den måde i nogle lande en tendens til at prioritere, at ens eget land får overtaget gennem videnskabens fremskridt.

For at lede denne bevægelse i den rigtige retning er det nødvendigt, at hastigheden i udviklingen af menneskehedens bevidsthed overgår de videnskabelig-teknologiske fremskridt.

Det er for at vende den nuværende situation, hvor en videnskabelig kraft, der ikke bygger på guddommeligheden, fører tilbageslag og minusser med sig, til det bedre.

Et letforståeligt eksempel på de minussider, der kommer som tilbageslag, er drivkraftens energi.

For eksempel skaber den kraft, der bevæger fly og skibe, biler og motorcykler, tog og damptog, alle uden undtagelse varme og friktion, og når den energi skabes og bruges, spreder den forurening.

Når disse køretøjer bevæger sig med høj fart, dræber og skader de også, uden at man ved det, ikke blot naturen, men også insekter og fugle, dyr og fisk.

For at mindske forureningen hyldes elbiler nu, men også produktionen af elektricitet er forbundet med en eller anden skade.

Men ledernes sande mening på alle områder er: »For at holde fast i økonomien som det højeste må man tage det onde med det gode«, og mange jordboeres sande mening er: »Jeg har ikke mod til at opgive det bekvemme liv, jeg har nu«, så den virkelige tilstand i Jordens verden er, at det er meget svært at ændre kurs.

(Fortsættes næste gang)