At leve som en, der holdes i live – 2
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
Under den civilisation med det hellige som centrum, som før eller siden vil komme ned på Jorden, bliver verden til en verden, hvor alle tænker: “Vi mennesker bliver holdt i live af naturens og livets kraft; vi lever bestemt ikke ved vores egen kraft.”
Det siges, at der, inden den tid kommer, er et vendepunkt, som alle Jordens mennesker skal komme igennem sammen.
Det er det “2025-problem”, som der nu tales så meget om.
Mange forskellige mennesker fremlægger forskellige synspunkter på, hvad der vil ske på det tidspunkt, men i virkeligheden er den tidslinje, der opstår på det tidspunkt, endnu ikke fastlagt.
For nøglen til, hvad der sker og hvordan, ligger hverken hos Gud, Buddha eller rumbrødrene; det afhænger af, hvordan vi, Jordens mennesker, lever i dette øjeblik.
I denne verden er der mennesker, der mener, at skæbnen er fastlagt, og samtidig findes også tanken om, at skæbnen kan ændres.
Sandheden er, at den store strøm er fastlagt, men at processen fra gang til gang, mens man følger strømmen, kan ændres af den menneskelige bevidsthed.
Det, vi skal gøre, er ikke at have forventninger til eller bekymre os om, hvad der sker i fremtiden, men at leve, mens vi i dette øjebliks bevidsthed lader fremtidens måde at leve på komme til udtryk.
Ser man kun på den virkelige verden, forstår jeg godt følelsen af ikke at kunne være optimistisk, men tænk grundigt over det igen.
De begivenheder og fænomener, vi opfatter som nu, er alle en virkelighed, vi har bygget op gennem de tanker, vi har sendt ud i fortiden, og de ord og handlinger, vi har udtrykt på grundlag af disse tanker.
Begivenheder og fænomener bliver alle til fortid i samme øjeblik, som de viser sig.
Dette øjeblik, der hedder nu, bliver aldrig stående ét sted, men er altid i evig forandring.
Det, der styrer det, er den pågældende planets menneskeheds bevidsthed.
Når man tænker det igennem, bliver det tydeligt, hvordan vi skal leve i dette øjeblik.
Det er at huske vores oprindelige opgave som mennesker og virkeliggøre den i formernes verden.
I hvert enkelt af os mennesker bor der en kraft, der kan bringe alt i harmoni.
Den grundlæggende erkendelse, der skal til for at bruge den, er netop “at blive bevidst om, at man lever, fordi man holdes i live”.
Netop fordi det meste af Jordens menneskehed har glemt det, har den drevet naturudviklingen for vidt og forurenet luften og vandet.
(Fortsættes næste gang)
