For at gøre overblikket til sit faste synspunkt – 3

Hemmeligheden ved at se yin- og yang-elementerne på samme tid

For at gøre overblikket til sit faste synspunkt er det vigtigt at se hjertets yin- og yang-elementer på samme tid.

Indtil for nogle år siden var jeg tilfreds, blot jeg fandt en letforståelig ensidighed (en tilknytning, der var kommet op til overfladen) mod enten yin eller yang i mig selv.

Så troede jeg, at jeg havde forstået mig selv.

Men det var en tilstand som »frøen i brønden, der ikke kender det store hav«.

Alle åndelige vibrationer og alle materielle vibrationer har en bagside, når de har en forside.

Hvor der er lys, er der skygge.

Hvor der er styrke, er der også svaghed.

Hvor der er godt, er der ondt.

Hvis man udtrykker det med ordene plus og minus, har både plusset og minusset hver deres yin og yang igen.

På den måde er »alle de materielle elementer og åndelige elementer, der udgør universet«, sammensat.

Det levende væsen, der hedder det fysiske menneske i Jordens verden indtil i dag, har i virkeligheden kun set en ganske lille del af det og har blot troet, at det vidste det.

Når man ser plusset, retter man også bevidstheden mod minusset.

Når man har zoomet ind på yin, udvider man også synsfeltet til yang-elementet og ser dem sammen.

Balancen findes, fordi begge er der.

I selve det er der hverken godt eller ondt, ret eller uret.

Hidtidens tankevaner, der glemte den universelle sandhed og ikke tænkte over den, havde blot misforstået det, som om de kendte hele elefanten, når de kun så spidsen af elefantens hale.

Netop det var sandheden om de uforløste tanker.

Nu, hvor vi ved det, ser vi fra nu af det hele, der breder sig bag delen, når vi ser en del.

Ved at gøre det bliver dybden af erkendelserne himmelvidt anderledes.

Øvelse i at tilegne sig en bevidsthed, der overskuer alt samlet

Netop den bevidsthed, der samlet overskuer både yin-elementerne og yang-elementerne som »dele, der udgør helheden«, er menneskets oprindelige livsbevidsthed, det vil sige bevidstheden i guddommelighedens område.

Netop det er måden at bruge bevidstheden på, på en Jord, der befinder sig i en nyfødt åndelig dimension.

De, der allerede nu øver sig i at tilegne sig denne måde at bruge bevidstheden på, behøver ikke at gå i panik, når tiden kommer.

Der er nogle, hos hvem bevidsthedens opvågnen opstår spontant, men selv når det ikke er tilfældet, kan den også ske ved, at man øver sig i at overskue tingenes yin og yang, for- og bagside, med guddommelighedens synsfelt.

Det grundlæggende tankesæt for det er at gøre det til en selvfølge at definere sin eksistens sådan, at hele menneskeheden, en selv medregnet, er væsener med rod i guddommeligheden og væsener, der har fået del i kraften fra det store livs kilde, som skaber og driver det store univers.

For at gøre det er det nødvendigt at øve sig i utrætteligt at blive ved med at tænke sådan.

Men som jeg altid siger, bliver bevidstheden også opdateret i den retning, når man bliver ved med at øve sig i at gøre åndedrættet roligt, så længe man er vågen.

Det er en meget vigtig sag, men denne gang var fortællingen fokuseret på »at gøre det til en selvfølge at have et synspunkt med en overblikkets bevidsthed i sit eget hjerte«, så det vil jeg komme ind på en anden gang.

(Slut)