Videnskabens udvikling og hjertets guddommeliggørelse – 1

Midt i tidernes skiften

Mange af jer mærker det sikkert allerede, men nu, i 2023, bevæger tiden sig med en hastighed, som øjet ikke kan følge.

Denne forandring blev tydelig fra omkring midten af det 20. århundrede, og siden lidt efter 2010 er antallet af mennesker, der mærker den, steget betydeligt.

Hvad er det så helt konkret ved tiden, der er ved at forandre sig?

Hvad betyder det, at tiden bevæger sig (skifter)?

Lad os gå endnu dybere.

Hvad er det, hvis forandring er tydelig?

Og omvendt: Hvad er det, der kun forandrer sig langsomt?

Og findes der noget, der ikke forandrer sig, uanset hvor meget tiden skifter?

Når man tænker over det, er det første, der falder en ind som det mest typiske eksempel på noget, der tydeligt forandrer sig, nok “den videnskabelige og teknologiske udvikling”.

Og det, man med utålmodighed tænker på som det mest typiske eksempel på noget, der ikke rigtig forandrer sig, er menneskehedens tankevaner.

Om det, der ikke forandrer sig, vil jeg fortælle senere.

Nogle af jer har måske tænkt på mange andre ting, men her vil jeg lade fortællingen dreje sig om det, jeg lige har nævnt.

Lad os se på den virkelige verden.

Videnskaben og teknologien udvikler sig, mens menneskehedens bevidsthed kun forandrer sig langsomt.

Forestil dig, hvad der kan ske på en planet i en sådan situation.

De, der læser denne webside, er alle gamle sjæle, så nogle af jer tænker måske på oplevelser af bitter fortrydelse, hvor man skærer tænder, og som man har oplevet mange gange et sted i sine tidligere liv.

Fortidens fejltrin og fremtidens blåtryk

Før vi kom til Jorden, var der også eksempler på, at en planet selv gik i opløsning og blev til støv i universet på grund af en videnskabelig og teknologisk udvikling, som menneskehedens selvcentrering havde ført med sig. (Asteroidebæltet (fragmenterne af en eksploderet planet), der unaturligt befinder sig mellem Mars og Jupiter, er det nærmeste eksempel på det)

Også i denne planets gamle tider var der tilfælde, hvor man i en lignende situation, selvom det ikke kom så vidt som til en planeteksplosion, ødelagde selve civilisationen.

Nogle af jer har måske minder om at have oplevet et af dem virkeligt, på stedet og i tiden.

Andre har måske set og hørt om det fra et fjernt sted eller en anden tid.

Under alle omstændigheder står nutidens Jord ved en vigtig skillevej, hvor den kan lære af sådanne tidligere fejltrin og vælge en anden fremtid.

Lad mig for en sikkerheds skyld sige, at ordet “fejltrin”, som jeg lige brugte, er et ord set fra Jordens menneskeheds standpunkt, som endnu ikke helt har forladt den dualistiske modsætnings værdier.

Set med den guddommelige bevidsthed, der er gået ind i livets dyb, kalder man det ikke et fejltrin.

Hvad der end sker, er det blot en del af udviklingsprocessen for de mennesker, der hører hjemme på den planet.

Der findes mange forskellige blåtryk for Jordens fremtid.

Hvert blåtryk forandrer sig fra øjeblik til øjeblik; det er ikke en fastlagt fremtid.

Hvad skal man så gøre for at gøre fremtiden bedre?

Det er, at den menneskehed, der lever nu, udfolder guddommelighed i sine tanker, ord og handlinger hver dag og hvert øjeblik.

Det er alt.

Ser man i detaljer, er der ingen ende på det, men groft inddelt har Jordens verden to slags fremtid.

Den fremtid, hvor menneskeheden ikke vender sine tanker mod guddommelighedens opvågnen og ikke ændrer sin måde at leve på, og den fremtid, hvor menneskeheden drejer roret i retning af at vække guddommeligheden og opdaterer sin måde at leve på.

(Fortsættes næste gang)