Den tankegang, der bygger en ny verden – 4

For klart at erkende den guddommelighed, der bor i alt

Tidligere sagde jeg: “Det er godt at vende de følelser, man har om den ydre verden, tilbage mod sig selv og harmonisere tankernes plus og minus.” Lad mig gå lidt dybere ind i det.

Som jeg altid siger, lever mennesker med hundrede forskellige indtryk fra hundrede forskellige mennesker af ting uden for den fysiske krop: samfundets tilstand, andres ord og gerninger, naturens verden og den måde, alt levende er på.

Som jeg har skrevet før, kan man se det af eksemplet med en situation, hvor tre mennesker, A, B og C, deler deres indtryk af et menneske, der hedder D, og hver har et forskelligt indtryk: “sympatisk”, “hverken det ene eller det andet” og “usympatisk”.

Pointen er, at “vi ser vores eget indre afspejlet i det spejl, der hedder andre mennesker”, og vi kan ikke føle noget, hvis årsag ikke ligger i os selv.

At føle noget betyder, at årsagen til at føle sådan ligger i en selv.

Og det, der er vigtigt, er dette: når man har den følelse, og der opstår en eller anden hage i ens hjerte, eller følelsestanker rører sig, og et efterbillede af en knude bliver tilbage i ens hjerte, betyder det, at “en dertil knyttet tilstand af disharmoni er blevet efterladt urørt i en selv”.

Ved at bringe den tilstand af disharmoni tilbage til en tilstand af harmoni holder man op med at have negative indtryk af verden eller andre mennesker.

Det betyder, at man klart kan erkende den guddommelighed, der bor i alt.

Fordi der var få mennesker i verden, der kunne lære denne vigtige kendsgerning, tænkte mange mennesker over tingene ved at skyde ansvaret over på andre eller følte, som om de slet intet ansvar havde.

At gribe sin egen vej

Indadvendte mennesker vil, hvis de bringer deres hjerte i orden med denne metode, helt sikkert nærme sig en sindstilstand uden tilknytning.

Der er mennesker af alle slags naturer i verden.

Derfor er der blevet fremlagt mange forskellige metoder til at vende tilbage til den guddommelighed, der er ens væsen.

Kort sagt behøver man blot at huske sit guddommelige selv gennem en metode, der passer til en.

På enhver vej begynder det første skridt med efterligning.

Der er forskellige former for at mestre en hvilken som helst vej.

Blandt disse forskellige former skal man, når man griber en, der får en til at tænke: “Det er den!”, følge den efter.

Hvad enten man tegner billeder, spiller et instrument eller synger sange, begynder alt med at efterligne andre.

At lære teorien er også vigtigt, men det alene gør det svært at forandre sig selv.

Hvis det ikke går godt, kan man blot søge efter en anden metode, så hvis du intuitivt fornemmer, at “denne metode måske er god”, så prøv den endelig.

Hvert eneste menneske, hvem det end er, er oprindeligt et guddommeligt væsen.

Selv i et menneske, der nu lever i en tilstand som en skurk, er der guddommelighed.

Livet, medregnet tiden i den anden verden, har været en rejse tilbage dertil.

Tidsalderen er kommet, hvor alle klart kan huske dette, så vælg endelig uden tøven at komme tættere på dine egne rødder.

I det øjeblik vil dine skytsguddomme og skytsånder helt sikkert give dig en endnu større kraft (mod og handlekraft).

(Slut)