Kendetegn ved en bevidsthed, der er direkte forbundet med det hellige ~ For at dreje roret fra “et liv, der ikke gik, som man ønskede, men præcis som man tænkte” til “et liv præcis, som man har tegnet det i tankerne” ~ 1

Kendetegnet ved en bevidsthed, der er direkte forbundet med det hellige, er, at “beslutningen i hjertet” er direkte forbundet med “handlingen”, som i det følgende.

“Jeg vil gerne kunne ○○.”

“Jeg vil gerne tage ○○-eksamen.”

“Jeg vil gerne mestre ○○.”

“Jeg vil gerne gøre ○○ til noget sikkert.”

Når der i hverdagen opstår en positiv tanke, er kendetegnet ved de mennesker, hos hvem den bliver til virkelighed, at der ikke er noget mellemrum mellem den beslutning, de har tegnet i tankerne, og handlingen.

Men i de tilfælde, hvor man står på en tænkning, der bygger på fortidens menneskesyn, overlader man ubevidst sin egen magt til karmiske tankehandlinger, hvor man bremser “beslutningen i hjertet”, som er den første intuition, eller vender den om og maler den over med andre tanker, og så trækker den positive “handling” sig tilbage i skyggen.

Så mister “beslutningen i hjertet”, som er en indskydelse direkte forbundet med det hellige, sin glans, og mens man går og tvivler, ophober man karma i sit hjerte.

Hvilken tilstand er det at ophobe karma i dette tilfælde? Det er, at resterne af tanker, der ikke er brændt helt ud, hober sig op i hjertet, og efterhånden som de fordamper med tiden, stiger de til sidst op på hjertets himmel og lægger sig som mørke skyer, der skjuler livets lys.

Sådan har mennesket gået rundt i ring igen og igen i skæbnens hvirvel, som ikke rigtig vil gå, som man ønsker.

Når mennesker ser tilbage på deres liv, klager de i mange tilfælde: “Det gik ikke, som jeg havde tænkt.”

Men når man roligt sporer de faktiske sammenhænge og ser tilbage, ser man den kendsgerning, at man har levet et liv præcis, som man tænkte.

Som man ofte siger, er livet for mange mennesker “et liv, der ikke gik, som man ønskede, men præcis som man tænkte”.

Hvilken tilstand er så “et liv, der ikke gik, som man ønskede, men præcis som man tænkte”?

Ved at se det direkte i øjnene og tage imod det kan man dreje roret mod en livsbane præcis, som man har tegnet den i tankerne.

For at forstå det skal man allerførst iagttage, hvad man selv erkender som “selvfølgeligt”.

Hvorfor er det godt at gøre det? Fordi et menneskes skæbne formes af dets egen selvfølgelige erkendelse.

“Umuligt”, “det nytter ikke”, “det kan jeg selvfølgelig ikke”, “det er for tidligt”

Negative tankevaner, der er helt vant til at fornægte de mange uendelige kræfter, som bor i mennesket, sætter ved enhver lejlighed bremser som dem ovenfor på en selv og hindrer ens egen udvikling og fremgang.

Nu er tidens rette øjeblik kommet til at dimittere fra “tankevanen med selvbegrænsning”.

Man skal opdatere sin selvfølgelige erkendelse af, hvad man tænker er “selvfølgeligt”.

(Fortsættes næste gang)