At leve som en, der holdes i live – 6
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
Det, man har set, det, man har hørt, det, man har rørt ved, det, man har lugtet, det, man har smagt …
Hvis ens hjerte bliver bevæget af dem, ligger årsagen til, at hjertet blev bevæget, i en selv.
Disse tanker er noget, man selv har tænkt om det, man har set, hørt eller rørt ved; man er ikke blevet tvunget til at tænke dem udefra.
Man tænker måske: “Hvorfor sige noget så selvfølgeligt?”, men netop her ligger det vigtige punkt.
Det er ikke det, der rører ved de fem sanser, der får mennesket til at tænke noget; det er bevidstheden, der tænker noget om det, den har set.
Hvis man bare forstår mekanismen i, at man tænker noget om det, der rører ved de fem sanser, bliver man hverken forvirret eller plaget.
Fordi man kun havde en vag erkendelse af dette, kunne mange mennesker ikke komme ud af de to polers bur (den dualistiske modsætnings verden).
Et eksempel, jeg ofte bruger, er, at når flere mennesker ser på én og samme person, tænker den ene: “Han er et godt menneske”, mens en anden tænker: “Jeg kan ikke rigtig lide ham.”
Det er ligesom, når flere mennesker ser på en farve, og den ser forskellig ud for hver enkelt. (Den kan se rød, blå eller sort ud osv.)
Hvorfor sker det? Fordi man ser verden gennem egoets filter.
Vi mennesker har i lang tid set den fysiske krop som mig, dig og den anden.
Det skyldes, at vi har begrænset en bevidsthed, der kan udvide sig til universets størrelse, og tænkt på den som noget inde i en fysisk krop, der er lidt over hundrede centimeter høj og vejer nogle snese kilo.
Men som jeg altid siger, er sandheden om mennesket ikke et så lille væsen.
Ved kilden til vores menneskelige bevidsthed findes den store kraft og store visdom, der skaber universet og holder det i gang.
For den kildebevidsthed, der skabte universet, har givet hver planets menneskehed en del af magten til at skabe den verden i stor harmoni, som den selv havde i sinde.
Fordi menneskeheden havde glemt den kendsgerning, erkendte den sig selv og andre som adskilte væsener og glemte helt, at nøjagtig den samme energi som i ens eget liv også strømmer i naturen og i de levende væsener.
Men selv sådanne tanker, ord og handlinger hos Jordens mennesker, som ser ud til at være fejltrin, var en plan fra universet, der var indbygget i planetens udviklingsproces.
Derfor skal man nok reflektere over det, men man behøver ikke at fortryde.
Tiden, hvor man lever og helt har glemt sandheden, er allerede forbi.
Fra nu af kan Jordens menneskehed installere sandheden om livet i den fysiske kropsbevidsthed og frit mestre den.
(Fortsættes næste gang)
