Kendetegn ved en bevidsthed, der er direkte forbundet med det guddommelige ~ For at dreje roret fra »et liv, der ikke går, som man ønskede, men præcis som man tænkte« til »et liv, der går præcis, som man forestillede sig det« ~ 2

(Fortsat fra sidst)

Jeg siger altid, at gennemsnittet af hver enkelts »selvfølgelige erkendelse« former hele Jordens fremtid, men når en tanke som »jeg formår ikke at have tanker, ord og gerninger, der har en lys indflydelse på Jordens fremtid« strejfer ens sind, selv om man forstår det, hvordan kan vi så komme ud af den blindgyde?

Hvad kan hver enkelt af os gøre i denne vigtige tid, der afgør Jordens fremtid, i dette tidens rette øjeblik, som er en chance, der kun kommer én gang i tusind år, for at Jorden kan blive optaget i universets verden?

Det er at øve sig, så vi kan få tillid til »lysets bevidsthed«, »sandhedens bevidsthed« og »det guddommeliges bevidsthed«, der vælder op fra dybet af vores eget liv og viser vores oprindelige natur.

Konkret handler det om at blive ved med at udsende »lysets Ord«, »sandhedens Ord« og »det guddommeliges Ord« og opbygge øvelse, så man kan mestre dem.

På det første stadium gør det ikke noget, selv om ens egen ærlige bevidsthed ikke kan stemme overens med »lysets tanker«, »sandhedens tanker« og »det guddommeliges tanker«.

Det er netop, fordi man »havde glemt det fuldstændig«, at det er en »øvelse i at huske det helt«.

Da jeg lige brugte udtrykket »Ordet«, vil jeg sige lidt om forskellen mellem »ord« og »Ordet«.

Ordet er selve lysets rytme, den vibration, der skaber og driver universet, den uendelige kraft og energi, der lader alt være til. Med andre ord er det den klang, der svarer til stammen og rødderne endnu dybere inde end ordenes grene og blade: de »ordets blade«, der viser sig i den fysiske hjerne som ord, de »ord«, der kommer ud, når man lader stemmebåndene vibrere. (På japansk skrives »ord«, kotoba, med tegn, der betyder »Ordets blade«)

De ord, vi hidtil har brugt med den grundlæggende tanke: »Denne fysiske krop er mig, og den anden er en anden. Hvert menneske er en adskilt eksistens. Jeg er mig, og andre er andre«, var, præcis som tegnene siger, ordenes grene og blade, umodne ord, der ikke fuldt ud kunne udtrykke livets oprindelige vibration.

I den nuværende tid, hvor hele Jordens menneskehed kan gennemføre det guddommeliges genrejsning, er det uundværligt at tilegne sig denne virkelige kendsgerning, den universelle sandhed, og udtrykke den i tanker, ord og handlinger.

For når hvert enkelt menneske på Jorden praktiserer og udtrykker den universelle sandhed, bliver Jordens fremtid åbnet, ud over vanerne med selvbegrænsning og selvfornægtelse.

For at det kan ske, er vi, der lever for at praktisere og udtrykke den universelle sandhed, født i denne tid.

Hver enkelt af os er Jordens frelser.

(Fortsættes næste gang)