For at støtte forfinelsen af den åndelige og den materielle vibration – 3

Sådan skelner man mellem harmoni og disharmoni i sit indre

Jeg sagde, at man ved at se på hjertets tilstand “når man får et eller andet indtryk af verdens tilstand, som man mærker med de fem sanser, eller af andres ord og handlinger” kan skelne mellem harmoni og disharmoni i sit indre, og nu vil jeg forklare, hvad det betyder.

Det er meget enkelt: Man iagttager blot sine tanker over for andres ord og handlinger eller verdens udvikling, som man har mærket med sine fem sanser, og skelner mellem, om tankerne bliver hængende i hjertet eller ej.

Alene med det kan man afgøre, om der er harmoni eller disharmoni i ens indre.

Hvis man bare kan lade det passere med et “nå, sådan er det” eller lade det glide forbi uden at hæfte sig ved det, er det en tilstand, hvor intet bliver hængende, og i så fald kan man regne med, at der ikke er noget frø til disharmoni i en selv, som hænger sammen med den andens ord og handlinger eller med begivenheden, så der er ingen grund til at hæfte sig ved det.

Hvis der derimod opstår en eller anden bevægelse i hjertet, når man møder den andens ord og handlinger eller begivenheden – modstand eller impulser, vrede eller sorg, glæde eller medfølelse – betyder det, at noget er blevet hængende i ens tanker.

I så fald ligger årsagen til, at noget blev hængende, i en selv, så man bør vende de tanker, man fik over for den andens ord og handlinger eller begivenheden, tilbage mod sig selv og se på dem igen gennem indre refleksion.

Hvad angår måden at vende dem tilbage og se på dem, tror jeg, at “indre refleksion” er den metode, hvor man lettest finder “den årsag, der i virkeligheden lå i ens eget indre”, så længe man ikke er vant til det, så jeg vil forklare den metode.

Fremgangsmåden for indre refleksion

1. Sid i seiza (på knæ) eller på en stol, ret ryggen, slap af i skuldrene, træk hagen let ind, luk øjnene, og læg hænderne på knæene i Nyorai-IN’et (Nyorai-IN’et er et IN, der forbinder en direkte med kilden til ens eget liv. Hold dette IN formet, mens man laver indre refleksion. Man former det ved at lave en ring med tommel- og pegefingeren på hver hånd, kæde de to ringe sammen som et kædeled og lægge dem let på knæene med håndfladerne vendt mod himlen. Det er ligegyldigt, hvilken håndflade der ligger øverst, og når man laver ringene, må begge tommelfingre gerne ligge øverst)
2. Pust langsomt al den “indelukkede luft” ud, som længe har ligget i bunden af lungerne (spids læberne, som når man fløjter, og pust svagt og langsomt ud gennem den lille åbning midt på læberne, som om man skulle bruge 30 sekunder til 1 minut på det. Hvis man ikke kan puste så længe ud, gøres det inden for det, man kan klare)
3. Når man tænker “nu kan jeg ikke puste mere ud”, tager man en ekstra anstrengelse: Man trækker underlivet ind, som om man løfter de indre organer op, strammer ballerne og puster den resterende luft helt ud (gentag det gerne to eller tre gange)
4. Når lungerne er tomme, begynder kroppen af sig selv at optage ilt, selv om man ikke tænker på at trække vejret ind, så når man naturligt begynder at trække vejret ind, trækker man kun den sidste del bevidst helt ind og fylder lungerne med frisk ilt
5. Når man har trukket vejret helt ind, holder man vejret i cirka 7 sekunder, mens man tæller “1, 2, 3, 4, 5, 6, 7”
6. Efter 7 sekunder puster man helt ud på det dobbelte antal sekunder
7. Derefter gentager man [ind på 14 sekunder – hold vejret i 7 sekunder – ud på 14 sekunder] indtil slutningen (når man trækker vejret ind, tilpasser man det, så man trækker vejret så dybt ind som muligt inden for det antal sekunder, og når man puster ud, tilpasser man det, så man puster helt ud inden for det antal sekunder. *Tilpas antallet af sekunder, så det ikke bliver en belastning for en selv)
8. Eksempel: Man tænker noget i retning af: “Da ○○ sagde til mig: ‘Du er dum’, reagerede jeg som en betinget refleks med modstand: ‘Det er da ○○, der er dum’, og bagefter vældede følelser af vrede og sorg op i mit hjerte. Men at noget blev hængende på den måde betyder, at årsagen lå i mig. Godt, lad mig tage mod til mig og se ind i mørket i dybet af mit hjerte.” (Forestil dig i det øjeblik, at du er fyrtårnets lys, der oplyser et mørkt hav, og fornem roligt dit indre, mens du ser på ét punkt midt foran på indersiden af dine lukkede øjenlåg)
9. Når man bruger bevidstheden, mens man fokuserer den på den måde, begynder man – selv om man hverken ser eller hører noget åndeligt – i den intuitive indskydelses område at fornemme, at der fandtes både et gerningsmands-selv, der gjorde nar af et andet selv, og et offer-selv, der var blevet gjort nar af og var blevet forsagt
10. I det øjeblik kommer der en bevægelse i tankerne, hvor det falder helt på plads, som “nå, sådan var det altså” eller “det var dette, der var årsagen”, så man smager fuldt og helt på begge siders hidtidige følelser, som om man tager afsked med disse uforløste tanker, mens de vender tilbage til himlen
11. Efterhånden som hjertets himmel klarer op, fortoner de tankebølger, der farer gennem hovedet, sig, som om de bliver fadet ud, så når man kan tænke “nu er det i orden”, åbner man øjnene og afslutter den indre refleksion

* Den samlede tid er forskellig fra gang til gang, så det kan ikke siges generelt, men jeg tror, det er omkring 5 til 10 minutter
* Det, man tænker i punkt 8, er forskelligt fra gang til gang

(Fortsættes næste gang)