For at støtte forfinelsen af den åndelige og den materielle vibration – 2

At lægge fundamentet for at harmonisere sig selv

Først og fremmest er der noget, man som grundlæggende viden må kende for at kunne praktisere en levevis, der harmoniserer en selv.

Det er at erkende, at “de følelser, man har om den verden, man opfatter gennem de fem sanser”, såsom andre menneskers ord og gerninger, “er det samme som at se på sig selv i et helfigurspejl”.

“Er matheden i mine kinder ved at blive tydelig?” “Jeg har taget lidt på.” “Min ansigtsfarve ser godt ud i dag.” “Mine øjne er blodskudte.” Sådan ser vi, når vi ser i et spejl, altid med et eller andet indtryk.

Der er næppe nogen, der slet intet tænker, når de ser i et spejl.

“Den verden, man opfatter gennem de fem sanser”, spiller netop “rollen som et spejl, der afspejler det indre univers” for hvert eneste menneske.

Når vi ser på denne verdens tilstand gennem vores fem sanser, har vi et eller andet indtryk af det, vi ser, hører, rører ved, lugter og smager.

Jeg tror, at mennesker, der siger: “Jeg har overhovedet intet indtryk af denne verdens tilstand eller af mine egne og andres tanker, ord og gerninger, som jeg opfatter gennem mine fem sanser,” ville være sjældne.

Det er det samme som, at der ikke er nogen, der intet tænker, når de ser i et spejl.

Denne verden og andre menneskers eksistens er et spejl, der afspejler ens egen indre verden.

At kunne acceptere det er selve fundamentet, grundlaget, for at leve “en levevis, der harmoniserer en selv”.

Sådan skelner man harmoni fra disharmoni i sig selv

Lad os, idet vi antager, at dette “hjertets grundarbejde for at leve med guddommeligheden åbenbaret” er fuldført, gå videre til næste punkt.

Når vi analyserer de ting, mennesker føler gennem de fem sanser, kan vi dele dem i indtryk af naturen og alt levende og indtryk af menneskehedens ord og gerninger.

Men når vi ser på naturens og alt levendes nuværende tilstand, kan vi ikke udelade indflydelsen fra menneskehedens adfærd, så i sidste ende svarer de ting, vi føler om verden, til “at have indtryk af menneskehedens tanker, ord og gerninger”.

Og når vi ikke har nået det stadie, hvor vi ser denne verden fra guddommelighedens verden, kan man sige, at de fleste af dem er “indtryk rettet udad, før vi har vendt blikket indad”.

Hvem gjorde det, han gjorde det; det menneske er godt, dette menneske er dårligt; jeg kan lide dig, men jeg kan ikke lide ham dér; jeg blev ydmyget af hende; jeg vil gerne komme tættere på det menneske; jeg blev forrådt af ham; mine følelser blev behandlet med omhu …

I dette liv, der leves i en fysisk krop, går vi gennem vores dage med virkelig alle mulige slags indtryk.

Det vigtigste for at leve en levevis, der harmoniserer en selv, er omhyggeligt at se på alle disse forskellige indtryk og være bevidst om, at de alle er indtryk af en selv.

Og når man har et sådant indtryk, skal man nøje iagttage, “om ens egne tanker er forstyrrede eller ej”.

For ved at se på ens hjertes tilstand, når man har et eller andet indtryk, bliver det muligt at skelne harmoni fra disharmoni i sig selv.

(Fortsættes næste gang)