For at støtte forfinelsen af de åndelige og materielle vibrationer – 1

Repetition: Hvad er ascension (dimensionel opstigning)?

Ascension betyder at forfine de åndelige vibrationer og de materielle vibrationer og sublimere dem til Guddommenes vibrationer.

På japansk kaldes det også »jigen jōshō«, dimensionel opstigning.

For at bane vejen for en virkelig bæredygtig fremtid i denne jordiske verden, hvor en følelse af at sidde fast har bredt sig overalt, er det, som hver enkelt af os nu bør tænke over og omsætte til handling, hvordan vi kan forfine vores egne åndelige vibrationer og den fysiske krops (materiens) vibrationer, og de mange konkrete øvelser til det.

Det får først og fremmest de mennesker, der har taget fat på det, til at gennemgå ascension (dimensionel opstigning).

Den klang, den vibration, breder sig med tiden til familien, menneskene omkring en og det område, man bor i.

Jo flere enkeltpersoner der lever på en måde, der har rod i den universelle sandhed, desto mere vil Jordens verden overvinde den nuværende svære situation og nærme sig den store harmoni.

Det vigtige er at vise det i sine egne handlinger.

Viden bliver først virkelig levende, når den kommer til udtryk i handling.

Handling, gerninger og praksis er netop nøglen til at bane vejen for Jordens skæbne.

For at fuldbyrde ascension (dimensionel opstigning)

Det, man derfor først bør rette sin bevidsthed mod, er: »Hvad skal jeg konkret tage fat på for at fuldbyrde ascension (dimensionel opstigning)?«

I mange tilfælde har mennesker, når de prøver at udrette noget stort, en tendens til at forsømme vigtige »ting og mennesker« som dagligdagen lige for fødderne af dem og de menneskelige relationer.

Men det, man virkelig bør tage fat på først af alt nu, er gennem de omgivelser, man er placeret i, såsom ens dagligdag og arbejde, og gennem de menneskelige relationer, at lade den guddommelighed, der bor i en selv, komme til udfoldelse og gøre alt dette harmonisk.

Det er det mest grundlæggende af det grundlæggende.

Det er måske så selvfølgeligt, at det virker skuffende, men hvis man lader det ligge uden omhu, kan man ikke virkeliggøre store idealer med rod i det åndelige.

Menneskers måde at leve på kan groft sagt deles i to.

• En uselvisk måde at leve på for verdens og andres skyld
• En selvcentreret måde at leve på, hvor man først og fremmest tænker på sin egen og sine nærmestes bekvemmelighed

Ved første øjekast ser den første måde at leve på ud til at være idealet og sådan, som det bør være, men i virkeligheden er begge alt for ekstremt ensidige.

Den måde at leve på, som virkelig er den rette, ligger over midten mellem de to: en måde at leve på, hvor man gennem at harmonisere sig selv på samme tid lader sig selv leve fuldt ud og også kan virke til gavn for andre.

Det kaldes den gyldne middelvejs måde at leve på.

Jeg sagde: »en måde at leve på, hvor man gennem at harmonisere sig selv på samme tid lader sig selv leve fuldt ud og også kan virke til gavn for andre«, men det, der konkret er svært at forstå, er vel: »Hvad betyder det at harmonisere sig selv?« og, selv hvis man forstår det som viden: »Med hvilken indstilling og hvordan skal man så tage fat på det?«

Jeg forstod det heller ikke det mindste og levede i årtier på en selvisk måde, der var til besvær for folk omkring mig, mens jeg udåndede karma, ligesom man udånder luft.

(Fortsættes næste gang)