Til dig, hvis nu ikke er den fremtid, du forestillede dig, men hvis håbets lys ikke er svækket og skinner endnu klarere end før på hjertets himmel (første del)

★ Skæbne og bevidsthed

I dag vil jeg tale med hovedvægt på den enkeltes skabelse af sin skæbne.

Hvis nu ikke er den fremtid, du forestillede dig, men håbets lys ikke er svækket og skinner endnu klarere end før på dit hjertes himmel, så kan du, bare ved at ændre længden af dit åndedræt og måden at bruge bevidstheden på, folde den sikre fremtid, du forestillede dig, ud i den virkelige verden.

At det er vigtigt at leve med håb og at bekræfte sig selv, før nogen anden gør det, forstår du vel, uden at nogen behøver at lære dig det.

Men når man ser ud over jeres verden, hvorfor tror du så, at der er nogle, der har håb og kan opbygge den fremtid, de forestiller sig, og nogle, der ikke kan, eller nogle, der bekræfter sig selv, og nogle, der ikke gør?

Selv om det er meget vigtigt for at gøre livet meningsfuldt, er der overraskende mange, der helt har tabt det af bevidstheden og lever med det liggende uklart hen.

Hos mennesker, der er i en tilstand, hvor de ikke kan leve, som de vil, er tankerne adskilt fra livets bevidsthed (guddommeligheden), eller de har vinklen i den erkendelse, hvormed de bekræfter sig selv, forkert, så de forsvarer sig selv eller går i forsvarsposition og kommer til at gentage en hverdag, der ikke går, som de vil.

Når man ser på sådanne mennesker, bruger de, selv om det er fordi tiden ikke er moden, deres tid på en virkelig ærgerlig måde.

De, der overhovedet ikke kan nære håb, skal bare begynde med at nære håb for fremtiden, men for dem, der har håb, men ikke kan virkeliggøre det, er der en grund, eller en årsag, til at de ikke kan.

Og hvis man selv finder den årsag og kan opdage: »Nå, så det var det. Jeg skulle bare have gjort ○○«, kan alle gennemføre deres hidtidige gåen i ring og skifte over til et skabende liv.

Ser man i detaljer, er det, man skal opdage, forskelligt fra menneske til menneske, men ser man på den store tendens, kan man sige, at vinklen og dimensionen, hvormed man udsender bevidstheden, ikke er rigtige.

For dem, der tænker: »Nu begynder han igen at sige noget abstrakt«, vil jeg forklare: vinklen, hvormed man udsender bevidstheden, er arten og tendensen i de tanker, der sigter mod at fuldbyrde det, man har forestillet sig. Groft sagt er det forskellen på, om man udsender den, mens man tænker »det går måske ikke«, eller om man bruger bevidstheden, mens man tænker »jeg skal nok gennemføre det« eller »det, man vil, kan man«.

Og dimensionen, hvormed man udsender bevidstheden, kan man groft sagt dele i, om det er dualistisk tænkning, der hænger fast i den fysiske krop, eller tænkning, der er forbundet med livets kilde og går ud over den dualistiske modsætning.

For eksempel er der, også hvad angår den selvbekræftelse, jeg nævnte før, en tydelig forskel på en selvbekræftelse, der med tanker, der hænger fast i den fysiske krop, forsvarer ens egne fejl og svagheder, og en selvbekræftelse, der med rod i guddommeligheden anerkender de uendelige muligheder, der bor dybt i en, og bekræfter det selv, der går i retning af at udfolde livets alvidenhed og almagt.

Forstår du?

Lad mig se … hvilke ord findes der, som I også forstår, der udtrykker »bevidsthedens vinkel og dimension«?

Nå ja, mindset.

Den rette vinkel og dimension, hvormed man bør udsende bevidstheden, svarer så at sige til dette mindset.

Slår man mindset op, står der: »en tankemåde eller sindstilstand, der formes af tidligere erfaringer, opdragelse, forudfattede meninger, stiltiende forudsætninger, overbevisninger, tro, værdier og så videre«, ikke?

Vi samler det hele og siger enkelt: »Det er vigtigt at overskrive og gemme ‘de tankevaner, der har slået rod i bevidstheden’, med den guddommelige bevidsthed.«

Den tilstand, hvor man ikke kan leve, som man vil, er en tilstand, hvor tankevanerne hindrer en i at leve, som man vil.

Om sådanne tilfælde siger vi: »Vinklen og dimensionen, hvormed man udsender bevidstheden, er ikke rigtige.«

Selv om der måske er nogle, der ikke vil erkende det. (Fortsættes næste gang)