For at tage afsked med race- og etnisk diskrimination

★At tage afsked med racisme

Blandt de forskellige folk og nationer findes der stadig dybt rodfæstede ideologier: nationalisme af den slags, der kaldes yderste højre, en “mit land først”-holdning, der afviser andre folk eller behandler dem som fjender, og i værste fald racistiske ideologier, der ser på andre som snyltende skadedyr.

Hvor dygtigt det end bliver fremført, så lad dig ikke narre af nogen tankegang, der pisker overlegenheden hos ens eget folk eller land op og prøver at tvinge andre folk eller lande ind under sin hæl.

Intet folk er overlegent eller underlegent, rigtigt eller forkert.

Hvilke ulykkelige begivenheder der end måtte være sket mellem folk et sted på Jorden på et tidspunkt i fortiden.

Det eneste, der er, er en forskel i roller.

Mennesker, der prøver at holde andre lande og andre folk på afstand, har endnu ikke indset dette.

Lad mig se … prøv at tænke på hvert folk, der lever på Jorden, og de individer, der hører til det, som cellerne i forskellige dele af menneskekroppen.

Lad os sige, at øjeæblets celler og fodsålens celler var i konflikt.

Hvis fodsålens celler behandlede øjeæblets celler som fjender og sagde: “Lad os gøre den fyr blind,” og virkelig gjorde det, og kroppen mistede synet, så kunne den ikke komme derhen, hvor den ville, og hr. Fodsål ville også være i vanskeligheder, ikke sandt?

Og omvendt, hvis hr. Øjeæble angreb hr. Fodsål, og kroppen ikke længere kunne gå, ville hele kroppen være i vanskeligheder, ikke sandt?

Fjendskabet mellem folk i Jordens verden er nøjagtig det samme. I sandhed er det en meget sørgelig familiestrid.

★Menneskeheden er ét liv, der udgør en stjernes verden

Der var engang et slags slogan: “Verden er én familie, og hele menneskeheden er brødre og søstre.” Men i sandhed går det langt ud over at være søskende: i stjernens krop er I “ét liv”.

Hver race og hvert folk er en af de celler, der udgør Jordens verden.

Det er netop derfor, det i processen med at nå fuldkommen fred er vigtigt, at hvert menneske har en bevidsthedens bredde, der anerkender og respekterer hinandens forskelle.

For det første har hver position sin egen måde at se tingene på – eller rettere, sin egen måde, tingene ser ud på – ikke sandt?

Den måde, mennesker i sandhed er ment til at være på, er at respektere disse forskelle, ære hinanden, være taknemmelige for, at de kan arbejde som en del af helheden, og arbejde sammen i samarbejde.

Vi ville gerne forklare i detaljer, hvordan hvert enkelt tilfælde er kommet til at være, som det er i dag, og hvordan det vil udvikle sig herfra, men det ville tage lang tid, så vi springer det over og giver jer kun konklusionen: misforståelserne og fjendskabet mellem folk i dag vil i sidste ende blegne, efterhånden som hele Jordens verden bliver åndeliggjort.

For at skabe en bedre verden er det godt, i stedet for at alle kun ser på fortiden og lader deres tanker dvæle der, at se mod fremtiden, tage hinanden i hånden og leve sammen i en ånd af at tjene helheden ved at gøre brug af ens egne styrker.

Hvor pessimistisk minder, der er rodfæstet i fortiden, end får en til at føle sig om fremtiden, kan det helt sikkert lade sig gøre.

For hele menneskeheden bærer guddommeligheden i sig.

Mist ikke det håb af syne.

Håb er lys, og lys er guddommelighed.

Uden guddommelighed kunne mennesker ikke eksistere et eneste øjeblik.

At denne guddommelighed holder dem i live, betyder, at ethvert menneske har en grund til at være til.

Så det er godt kun at se guddommeligheden som menneskehedens sande natur og at se alle ord og gerninger, der har mistet det væsen af syne, som ting, der er ved at forsvinde.

For mennesker, der lever sådan, vil helt sikkert finde guddommelighedens gnistren i alle og kan leve i harmoni med alle.