De fem sansers dimensionelle opstigning – 8

(Fortsat fra sidste gang)

Øvelse under den indre refleksions meditation

Og det er godt at lukke øjnene og lave indre refleksionsmeditation en gang om dagen.

I den stund skal man trække vejret i en endnu længere rytme end den afslappede vejrtrækning, man har med åbne øjne.

Og prøv at forestille dig dette.

Dine øjnes placering synker langsomt ned, ned, ned, indtil den til sidst falder til ro omkring ti centimeter under navlen, og du ser på verden fra din mave.

Hvis du kan forestille dig det, er dine øjne i det øjeblik ikke fysiske øjne, men hjertets øje.

I den verden, man ser med hjertets øje, ses de nøgne kendsgerninger (som de er), som de tilfældigvis ser ud, og sandheden bag dem ses, som den virkelig er.

Når man ser med hjertets øje, bliver tingenes nøjagtige måde at være på tydeligt synlig, hvad enten man vil det eller ej.

Så du, der fra nu af vil leve med hjertets øje, vil inden længe kunne forstå, hvad der er i et andet menneskes hjerte, på et øjeblik, som om du holdt det i hånden, uden at blive vildledt af deres ydre udseende eller overfladen af deres ord.

Du vil også kunne se kun kendsgerningerne, uden faste forestillinger, hvad angår menneskeverdenens tilstand og forandringerne i naturmiljøet.

At kunne se kun kendsgerningerne uden faste forestillinger er egentlig et tilfælde af “lettere sagt end gjort”, men når ens bevidsthed falder til ro dybt inde gennem den nedre dantian, portalen til den indre verden, og ens overfladebevidsthed kommer til at træde ind i det guddommelige rige, har man plantet sin bevidstheds standfod i et lag, der intet har at gøre med nogen antagelser, fikseringer, forhastede domme eller tilknytning. Så uden at forvrænge kendsgerningerne gennem tilknytningens filter kan man se lige, præcis som de er, både “det, der viser sig og forsvinder, som tingene tilfældigvis ser ud” og “det sande, det gode og det skønne, som de virkelig er, der går gennem evigheden”.

Blot ved at føre “et dagligt liv med helhjertet taknemmelighed og afslappet vejrtrækning” kan enhver helt sikkert opnå “synets dimensionelle opstigning”.

I takt med det vil den tid komme, hvor man lægger mærke til, at man erkender de stemmer og lyde, man hører, de ting, man rører ved, det, man lugter, og det, man smager, med indre sanser, som de fysiske fem sanser ikke kan opfatte.

Det er de fem sansers dimensionelle opstigning.

Lad os leve og udstråle lys med en bevidsthed, der er steget i dimension

For at sige det vigtige med ét ord: hæng ikke fast i noget eller nogen, du ser, hører eller oplever; lad det flyde let forbi, mens du erkender det.

At kunne det er langt mere fantastisk end at kunne se den usynlige verdens væsener eller høre stemmerne fra dem i den anden verden.

“At give slip på tilknytning” er også religionens yderste hemmelighed, men i Jordens historie har kun en håndfuld religiøse mennesker nogensinde nået den tilstand.

Ser man på religionens verden i dag, kan man se, hvor svært det er at leve i den tilstand, ikke sandt?

Hvis de religiøse mennesker havde vejledt Jordens menneskehed solidt, burde verden ikke være i et sådant kaos, men i virkeligheden gik det ikke sådan.

Det skyldes delvis, at de rigtige lærdomme, som hver grundlægger viste, med tiden kom til at blive givet videre i lidt forskellige former af de religiøse mennesker, der fulgte efter dem frem til i dag, men for at give den dybere grund er det, fordi rollen med at vejlede udviklingen af menneskehedens bevidsthed ikke kun var betroet religiøse mennesker, men hvert eneste menneske.

De, der virkelig kan forandre verden, er jer, hver og en af jer almindelige mennesker.

I jer er den guddommelige bevidsthed allerede kommet op til overfladen i en sådan grad, at I kan vejlede selv fortidens religiøse mennesker.

I har brudt igennem den gamle sunde fornuft, “det er andre menneskers og samfundets skyld”, og har søgt hver eneste årsag i jer selv, ikke sandt?

I er dem, der allerede for længe siden viste med jeres egne liv, hvad sand kærlighed er.

Selv hvis nogen skar ind i det, der er i jeres hjerte, og så efter, ville der ikke være andet end kærlighedens og taknemmelighedens klang.

Netop den kendsgerning viser, at I er de rette mennesker til at løfte tæppet for en ny Jord.

Så gå fremad med selvtillid.

For snart vil den tid komme, hvor I bliver kvalt i glædestårer og tænker: “Jeg er så glad for, at jeg levede og troede på mig selv.”

(Slut)