De fem sansers dimensionelle opstigning – 7

(Fortsat fra sidst)

I tidens rette øjeblik til at gøre en ende på al dømmen

Der er måske sket så meget, at det næsten har været for meget, indtil I er nået hertil, men nu er tiden kommet til at se på al dømmen af jer selv og andre igen med neutrale øjne.

Det bliver fuldbyrdet gennem de fem sansers dimensionelle opstigning.

Og jeg sagde jo, at blandt de fem sanser er det vigtigere end noget andet at lade »synet« stige i dimension.

Det er, fordi når »synet« stiger i dimension, bliver de fire andre sanser trukket op af det og automatisk opdateret.

Det vigtige er »objektivt at se, hvad man selv tænker om de fænomener og ting, der spejler sig i ens øjne, og om andres ord og handlinger«.

Vil man hele tiden skille sig selv og andre, sig selv og verden ad og se dem som adskilte ting og blive ved med at dømme andre?

Eller vil man opfatte de følelser, man fik over for andre, som sit eget hjertes spejl, reflektere over dem og stræbe efter at få hele verdens menneskehed i sit hjerte til at leve i fred med hinanden?

Netop det er skillevejen for, om man kan lade de fem sanser stige i dimension eller ej.

Smid den kappe af, som hidtidens sunde fornuft og tankegang udgør.

Så kommer åndelegemets bevidsthed og det guddommelige legemes bevidsthed, der ligger tættere på livets lys, op til overfladen.

For at det skal ske, er det godt, som jeg altid siger, trofast og ihærdigt at blive ved med at øve sig, så man uafbrudt kan trække vejret roligt i hverdagen.

Den største drivkraft til at lade synet stige i dimension

For når et roligt og langsomt åndedræt hele tiden foregår i din krop, kommer en bevidsthed, der ligger tættere på livets lys, naturligt op til overfladen.

Princippet er, at når man har tilegnet sig et roligt åndedræt, falder bevidsthedens tyngdepunkt til ro i den nedre dantian i underlivet, og en bevidsthed, der ikke lader sig rive med af følelsestanker, kommer op til overfladen, som om man var blevet et andet menneske.

Det er måske svært at forstå, så lad mig forklare det lidt mere enkelt: stedet, der hedder den nedre dantian, er en indgang og udgang, en portal, mellem den dybere dimension i det bevidste sind og fænomenverdenen, så når bevidsthedens centrum synker ned i underlivet gennem et roligt åndedræt, bliver det indre jeg og overfladebevidstheden automatisk byttet om.

Jo længere overfladebevidstheden går ind i dybet, desto mere kommer den dybere bevidsthed i stedet op til overfladen.

Hvor langt det går, afhænger af, hvor langsomt man kan trække vejret, men når man er kommet i en tilstand, hvor man hele tiden kan trække vejret roligt, kommer i det mindste en bevidsthed fra over midten af den åndelige verden op til overfladen.

Det er stadig et trin under udvikling, men det er en verden, hvor der ikke findes nogen, der har en bevidsthed, der skaber helvedesagtige verdener, så din hverdag bliver tydeligt mere stabil, og den besværlighed ved at leve, som du har følt i livet, vil forsvinde, som om den aldrig havde været der.

For at nå dertil gælder det først, sidst og altid om at have et roligt åndedræt for øje og gøre det.

Det giver ingen mening bare at vide det.

Hvis man ikke gør det, forandrer intet sig.

Hvis du gør det, følger resultaterne helt sikkert med, så prøv at tilbringe al din vågne tid med blot at trække vejret roligt.

Netop det er den største drivkraft til at lade synet stige i dimension.

(Fortsættes næste gang)