Den enkeltes lykke og Jordens udvikling (første del)

★Årsagen, der skiller lykke fra ulykke

Jo mere man tænker: »Jeg er ikke lykkelig nu, så fremover vil jeg gerne blive lykkelig«, jo mere er det godt grådigt at lære og kende livets sandhed.

Så forstår man, at årsagen, der skiller lykke fra ulykke, ligger i ens egen måde at bruge tankerne på »nu«, ændrer sine tankevaner og når frem til at gribe den sande lykke.

Hvorfor forstår man, når man lærer livets sandhed at kende, at årsagen, der skiller lykke fra ulykke, ligger i ens egen brug af tankerne »nu«? Fordi alle ved livets kilde er guddommelige væsener, lysvæsener, hvor intet som helst mangler.

Når man forstår, at ens sande væsen er i guddommeligheden, forstår man helt naturligt, at de tanker, man har udsendt hidtil, var udsendt i en tilstand, hvor man havde glemt guddommeligheden.

Som jeg altid siger, er menneskets krop, eller rettere livets opbygning, set fra den fysiske side en tilstand, hvor livet er gået ind i den fysiske krop, men skræller man et lag af og ser dybere, er der astrallegemet, hvor man også lever, skræller man endnu et lag af og ser dybere, er der åndelegemet, hvor man også lever, skræller man endnu et lag af og ser dybere, er der det guddommelige legeme, hvor også et ubetinget selv findes, og ser man på en endnu dybere dimension, vender man tilbage til den uendelige bevidsthed som et lyslegeme, der breder sig i universet.

Og når den dimension, bevidstheden står på, bliver dybere, helt til det guddommelige legemes åndelighed, bliver man bevidst om et selv, der hverken har lykke eller ulykke, men fra begyndelsen lever i uendelig lykke.

Når man går ind på sjælens selvstændighed, som er den mission, der er fælles for Jordens menneskehed i det 21. århundrede, når man frem til sandheden om, at det var at komme i en tilstand, hvor ens overfladebevidsthed er blevet dybere helt til det guddommelige legemes dimension.

Hvilket selv er det guddommelige legemes selv? Det er en bevidsthed, der er uendeligt kærlig og aldrig nogensinde kan såre eller nedgøre andre.

Og hvis jeg skal sige mere, så misunder det hverken andre eller ser ned på dem, og det har ikke en adskillende tænkning, der ser sig selv og andre som forskellige væsener, så som en selvfølge er andres lykke dets egen lykke, og dets egen lykke er direkte forbundet med andres lykke.

Derfor strides det ikke med nogen og veksler ikke mellem glæde og sorg ved at rangordne sig selv og andre.

★Alle har den guddommelige bevidsthed

Menneskets oprindelige bevidsthed i den guddommelige verden lever i den idealverden, I kalder enhed, og hver enkelt ser sig selv og naturen, sig selv og alt levende, sig selv og andre som ét liv, og har en bevidsthed, der ved at fuldføre sin egen rolle bidrager til hele verdens harmoni.

Den findes dybt i alles bevidsthed.

Et menneske uden guddommelig bevidsthed kan man ikke finde nogen steder i universet.

Også i mennesker, der har begået forbrydelser og bliver ved med det, i mennesker, der underlægger sig andre for at opfylde deres egne begær, i mennesker, der er med i terrorgrupper og spreder en urolig stemning i verden, og i dæmoniske mordere bor guddommelighedens lys.

Selvfølgelig også i de mennesker, hvis daglige bevidsthed bliver slugt af følelsestankernes stormfulde bølger, og som er overbeviste om, at de gerne vil være lykkelige, men ikke kan blive det.

Når man forstår det, forstår alle, at netop måden at bruge bevidstheden på nu var det vigtige, så man kan ikke længere bruge bevidstheden på den hidtidige måde, hvor man lod sig rive med ubevidst, men får en åndelighed i det åndelige område, hvor man bevidst bruger bevidstheden, og når med tiden det guddommelige riges bevidsthed.

Til det er det, som altid, vigtigt at holde åndedrættet dybt.

Netop for enden af, eller rettere bag, det dybe åndedræt er den guddommelige bevidsthed, der er det guddommelige legemes hjerte.

At leve ved at gentage det dybe åndedræt dag efter dag, hele dagen, er selve ABC’en for bevidsthedens udvikling.

Derfor siger jeg altid: »Træk vejret roligt.«

Der ser ikke ud til at være mange, der gør det til en vane, men det er vigtigt at beslutte sig for: »Jeg vil tilegne mig det dybe åndedræt, om det så skal koste mig livet«, og gøre det.

For Jordens fremtid afhænger af din bevidsthedsudvikling. (Fortsættes næste gang)