Den enkeltes lykke og Jordens udvikling (2. del)

​ Den forrige artikel med samme titel

[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-385/”]

(Fortsat fra sidste gang)

★Den enkeltes brug af bevidstheden er direkte forbundet med helheden

Nu, hvor Jorden står ved et vigtigt vendepunkt, er selv følelsen “Det gør vel ikke den store forskel for Jordens fremtid, hvis blot én som mig lever, som jeg har lyst” i virkeligheden forbundet med Jordens fremtid.

Vi vil gerne have, at alle, der lever i denne tidsalder, husker dette.

For hvert enkelt menneskes brug af tankerne er netop den drivkraft, der former hele Jordens fremtid.

Hvis hver eneste tænker: “Bare én som mig …”, bliver Jordens fremtid ikke let lysere, vel?

Netop derfor betyder hvert menneskes tanker noget.

For at det ikke skal gå sådan, bør I, der lever nu, være de første til at leve og lade guddommeligheden, menneskets væsen, stråle.

Det er ligesom historien om den hundrede abe: for at hæve helhedens åndelige vibration til den kritiske masse, hvor menneskeheden forandrer sig, må der være mennesker, der går forrest, og mennesker, der følger dem og forvandler deres egen åndelighed til det guddommelige riges vibration.

Netop derfor bliver en stigning i antallet af sådanne mennesker en stor kraft til at forhindre Jorden i at gå samme vej som Maldek (*). (* En planet, der lå mellem Mars og Jupiter. Den blev reduceret til kosmisk affald gennem misbrug af atomenergi. Dens rester ligger stadig spredt ud i rummet.)

Du kender også den tragedie, ikke sandt?

Ikke som et overfladisk minde, men som et bittert minde dybt i dit hjerte – der er et hjerte i dig, der siger, at den tragedie ikke må gentages.

Netop derfor giver det genklang i jer, når I støder på vores ord, og mens I prøver at polere og løfte jer selv, ser I også på menneskehedens oprindelige guddommelighed og ønsker hele Jordens dimensionelle opstigning.

[At gøre Jorden til en fredelig stjerne] – det var netop derfor, I valgte at blive født i netop denne tidsalder.

I jeres sjæle er det åndelige blod og det guddommelige blod fra dengang, I var på andre stjerner, stadig stærkt til stede.

Så mens I er Jordens menneskehed, er I også den kosmiske menneskehed.

Mennesker, hos hvem det minde ikke er kommet meget op til overfladen, vil fra nu af komme til at vise deres sande evner som den kosmiske menneskehed. Ikke kun i deres væsen, men også i deres overfladebevidsthed vil flere og flere mennesker tydeligt huske: “Jeg var en del af den kosmiske menneskehed.” Se bare.

Den kosmiske menneskehed lever med en selvfølgelig forståelse af den indflydelse, deres egen stjernes bevægelser har på andre stjerner.

Så der er ingen anden stjerne, der går en så risikabel vej som Jordens menneskehed.

I det mindste i solsystemet er det kun Jorden.

Blandt et dusin eller så brødre og søstre er Jorden den allermindste.

De andre, ældre søskendestjerner er allerede trådt ind i det guddommelige rige i deres åndelighed og lever som sjælens voksne, men kun Jorden lever stadig med sine mennesker, der hver især selvisk hævder deres eget ego, idet de har glemt deres eget livs væsen.

Vi er allerede trådt ind i den tid, hvor det ego ikke længere virker.

Det vil blive mere og mere sådan fra nu af, så jo mere mennesker prøver at gennemtvinge deres egen vilje, jo flere ting vil ikke gå, som de ønsker, og nogle bliver måske forvirrede.

Det er jer, der støtter sådanne mennesker bagfra og hjælper dem med at stå på egne ben.

Så i virkeligheden er I for længst dimitteret fra egeninteressen.

Og alligevel, hvis det forekommer jer, at I stadig tænker “mig, mig”, er det blot et fænomen, hvor vaner viser sig og forsvinder.

Hvis I kan se det gå – “Nå, der er den. Godt, nu er endnu en væk” – forsvinder det frø, der gentager det, og i det omfang blegner det.

Vi har talt om mange måder at bruge bevidstheden på indtil nu, så vi går ikke i detaljer her, men spørg dig selv hver dag, hvad dit sande selv er, og svar.

I den gentagelse vil de kosmiske minder, der sov i dig, vågne til live igen, og den guddommelige bevidsthed – ikke klæbet til kroppen, men skuende ned over Jorden ovenfra – vil lidt efter lidt slå rod i din overfladebevidsthed.

Det eneste, der er tilbage, er at gøre det.

Det er alt. (Slut)