Sandheden om den kraft, der styrer skæbnen (1. del)

★Med Jordens fuldendelse lige for hånden

Nu, hvor jeres planet er ved at blive sublimeret til en verden, der åbenbarer livets sandhed, vokser antallet af mennesker i det land, hvor du bor, der husker, at Jordens fremtid hænger i en tynd tråd, medmindre den menneskelige bevidsthed vågner op til sit væsen (medmindre åndelighed og guddommelighed bliver udviklet), støt.

Men blandt dem synes der også at være mennesker, der, mens de kender den sandhed, i en anden del af den samme bevidsthed gør mørkets herskeres og skyggemagters hemmelige manøvrer til et problem og udsender eller spreder tale om, “hvordan man lever fri af deres kontrol”. Så i dag vil jeg fortælle dig vores syn på “sandheden om den kraft, der styrer menneskets skæbne”.

★Det handler ikke om andre; dine egne tanker, ord og gerninger er alt

Tanker, der spreder eller tror, som jeg lige nævnte, at “mørket og ondskaben i virkeligheden hersker over verden”, kan siges at være i en tilstand, hvor man kun ser en del af sandheden.

Hvorfor? Fordi for mennesker, der lever præcis som “livets lys”, er mørkets og skyggens herskere og magter vibrationer, der midlertidigt findes i yderst lave lag, og da disse mennesker lever uden for deres indflydelsessfære, er den slags ting så godt som ikke-eksisterende.

Desuden er det, ud fra den ultimative sandheds standpunkt, at anerkende, at den slags ting findes, en projektion af tanker i dig selv (dit eget bevidsthedsniveau). Så sådanne mennesker må først vende tilbage til deres oprindelige hensigt og harmonisere deres egne tanker og handlinger i “livets lys”.

Hvis du ved, at det ikke handler om andre, at dine egne tanker, ord og gerninger er alt, og du bruger al den tid, du har brugt på at kritisere og bebrejde andre, på at forbedre dig selv, så vil dit bevidsthedsniveau en dag begynde at opnå sand dimensionel opstigning. Fra omkring det punkt, hvor du passerer et vist niveau, bliver du, før du ved af det, et selv, der aldrig engang drømmer om at blive dårligt påvirket af noget andet end dig selv eller om at blive kontrolleret af nogen.

Det er bevidsthedens tilstand hos et menneske, der står fast på guddommeligheden.

★Mennesker, der tror, at de bliver styret af andre

Når du forbliver på et niveau, hvor du alvorligt, som en overbevisning, har tanker som “Jeg bliver kontrolleret af andre”, “Jeg bliver domineret” eller “Jeg bliver dårligt påvirket”, kan tankerne i dig spejle sig i den ydre verden som i et spejl. I sådanne stunder, i stedet for at bebrejde nogen, så prøv først blidt at se på dit eget hjerte igen. Selvfølgelig, når du faktisk bliver såret af nogen, behøver du ikke bære det alene; det er i orden at bede om hjælp.

Man kan sige, at sådanne mennesker, mens de synes at prøve at flygte fra andre eller at bære nag til og modsætte sig dem, i virkeligheden prøvede at flygte fra sig selv eller brugte deres bevidsthed på en måde, der driver deres selv ind i en struktur af modsætning over for hinanden.

Mange mennesker … eller mere præcist “fysiske mennesker, der endnu ikke er blevet sande mennesker, åndens boliger” … alle ser en verden, der passer til deres eget bevidsthedsniveau. Så når du har tanken: “Jeg bliver kontrolleret af det og det,” er din bevidsthed måske stadig inden for en dualistisk måde at se på.

★Alle projicerer deres indre univers på den ydre verden og ser det

Men der findes virkelig mennesker, der lever uden nogensinde at tænke den slags.

Sådanne mennesker har “fra begyndelsen” ingen tanke i sig om at kontrollere andre, så de lever i en verden, hvor der heller ikke er nogen virkelighed, hvor de bliver kontrolleret af andre.

Så, som jeg altid siger, projicerer mennesker i sidste ende kun kendsgerningerne i sig selv (de fænomener, de opfatter som eksisterende efter deres bevidsthedsniveau) på den ydre verden og ser dem som en film.

Sagt på en anden måde projicerer alle deres indre univers på den ydre verden og ser det.

Og det, mange mennesker troede, de så som nutiden, var i virkeligheden ikke andet end billeder fra fortiden.

At leve sådan, hvor man kun griber fortiden og tager den for nutiden, er som at prøve at bevæge sig fremad, mens man vender ryggen til, med baghovedet pegende i den retning, man går. Det landskab (den opfattelse), der spejler sig i ens synsfelt, er altid fortiden, og man kan ikke siges at leve på en måde, der skaber en strålende fremtid nu.

Mennesker, der forstår sådanne sandheder og lever, mens de ærligt udtrykker “livets lys”, præcis som det er, “bliver ikke dårligt påvirket af noget eller nogen og kan se det sande væsen (guddommeligheden) hos ethvert væsen, lad mig se, selv hos de optrædende (skuespillere), der spiller rollen som ondskab eller skygge. De kan selv leve, mens de kun udsender god indflydelse til dem omkring sig, og fordi deres bevidstheds krop vender fremad, lever de med den virkelige fornemmelse af, at hvert skridt i det liv, de går i netop dette øjeblik, helt sikkert skaber fremtiden.”

Med denne forklaring kan du se forskellen i bevidsthedsniveau mellem mennesker, der interesserer sig for mørke og ondskab og tillægger deres eksistens betydning, og mennesker, der ikke gør, ikke sandt?

★Er du gået efter uld og kommet klippet hjem?

Mennesker, hvis tanker, selv om de synes at tænke gode ting, sætter spotlys på den negative side og gør den til et problem, tager nogens påstande, som de er, uden at skelne og prøve dem i lyset af deres eget Livets Lys, og uden at vide det spreder de mørke tanker i verden. De gør netop det, mørket og ondskaben ønsker, ord og gerninger, der glæder de væsener, der står bag dem (astralverdenens skabninger, der prøver at opfylde deres utilfredsstillede tanker ved at bruge fysiske mennesker).

Det betyder, at noget, der blev gjort i god mening, ender med at virke på den modsatte måde, uden at de lægger mærke til det.

“At gå efter uld og komme klippet hjem” betyder netop den slags.

De af Jordens mennesker, der er smeltet sammen med den fysiske krop og fuldstændig har glemt livets væsen, kan kun se de verdener, der ligger under den verden, hvor deres egne tanker konstant bor.

Med andre ord kan de endnu ikke se menneskelivets væsen.

Så af venlighed, i god mening, ender de med at gøre det. (Fortsættes næste gang)