Den sande betydning af, at mænd og kvinder lever sammen, set fra et åndeligt perspektiv (3/7)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidste gang)
★For at møde en, man kan indgå et hjertets ægteskab med
Denne gang vil vi fokusere på det væsen i kernen, der danner en familie … ægteparret.
For det er et vigtigt forhold, der kan kaldes det allervigtigste punkt for Jordens menneskeheds bevidsthedsudvikling.
Er det i orden?
Én ting, vi gerne vil have, at I forstår her, er, at det forhold mellem en mand og en kvinde, som vi her udtrykker som “et ægtepar”, ikke nødvendigvis betyder det [ægteskab], der er fastlagt i de love og forfatninger, som hvert af jeres lande har vedtaget.
Det, vi ser på som et “ægtepar”, er, om deres hjerter lever, mens de bærer et sandt partnerskab.
Så selv en mand og en kvinde, der ikke er forenet i ægteskabets form, betragter vi som et ægtepar, hvis deres hjerter er fast forenede.
På den anden side kan et par, der er gift i ydre form og lever som mand og kone, men hvis hjerter er gledet fra hinanden, ikke kaldes et sandt partnerskab mellem en mand og en kvinde.
Hvis I ser vidt omkring på Jorden, vil I se, at der virkelig er mange par, der, selv om de er gift i formen, er blevet fuldstændig fremmede i hjertet, og hvis følelser for hinanden er blevet kolde.
I mange tilfælde spiller sådanne mennesker på overfladen roligt skuespil, som om intet var galt, så når fysiske mennesker ser på hinanden, ser hver af dem helt almindelige ud.
Fra et åndeligt perspektiv er det slet ikke noget stort spørgsmål, om man formelt har underskrevet en vielsesattest og indgået en kontrakt, der hedder ægteskab.
Og på Jorden i dag er der også mange mennesker, der har valgt at leve alene i dette liv uden en partner af det modsatte køn, delvis fordi de har taget følelser om ægteskab eller forholdet mellem forældre og børn i tidligere liv, eller fastlåsthed ved religiøs praksis, med sig ind i dette liv.
Sådanne mennesker kan i anden halvdel af dette liv … i de kommende dage møde den person af det modsatte køn, som de var bestemt til at blive ét med som yin og yang, forberedt før de blev født. Eller der er også tilfælde, hvor de går gennem livet alene, uden at det møde nogensinde kommer i hele deres liv.
I det sidste tilfælde vil de, selv om de på grund af deres egne tanker, der blokerer for det modsatte køn, ikke kunne møde den, de var bestemt til at møde i dette liv, helt sikkert en dag møde en, med hvem de kan dele læringen i et sjæleligt partnerskab, hvad enten det er i den anden verden efter at have forladt den fysiske krop eller i deres næste liv, når de bliver genfødt.
Det er fordi den proces, hvor en mand og en kvinde bliver et par, udveksler åndelige og materielle vibrationer og bliver ét, er en nødvendig vej, som den menneskehed, der findes overalt i universet, ikke kan undgå.
Man kunne kalde den “en læringsscene, hvor man tilegner sig det grundlæggende i universets skabende virksomhed”, hvor man oplever universets tilblivelse spejlet i sit eget liv. (Fortsættes)
