For at opøve øjne, der ser den sande virkelighed
Udgivet Opdateret
★Det, vi vil have, at I ved
Det, vi vil have, at I ved, er, at den virkelighed, som Jordens mennesker tænker, idet de klynger sig til overfladen af den planet, de lever på, og tror, at den verden, der spejler sig i deres fysiske øjne, er alt, er grundlæggende forskellig fra den virkelighed, som den kosmiske menneskehed ser, der ved, at hver stjerne har forskellige himle og jorde i åndelige dimensioner, og at civilisationen er bygget i fænomenverdenen i deres yderste ende (= det dimensionelle lag, der ligger længst fra energien fra universets kilde). (I virkeligheden er mange stjerners fænomenale himle og jorde blevet åndeliggjort og har allerede bygget højdimensionelle civilisationer. Det er derfor, man ikke vil finde en eneste sjæl, selv hvis man sender rumskibe ud for at udforske andre stjerner.)
Hvad er den store forskel? Den kommer ned til ét punkt: “om man, set oppefra, erkender hele billedet af det livsprincip, der udfolder sig i det store univers, eller ej.” Jordens menneskers hjerter har indtil nu glemt den virkelige sandhed, at bevidstheden, selv efter at have forladt den fysiske krop, bliver ved med at virke levende i andre dimensionelle lag i forandrede former. Så indtil nu kunne de kun have et virkelig lille synsfelt og havde en tendens til kortsynet tænkning og kortsynede idéer, som at se kun på huden under fodsålen og tænke: “Dette er hele billedet af et menneske.”
Jeg har igen og igen sagt til jer, at det at udvikle sig i bevidsthed er vigtigere end noget andet. Indtil bevidsthedsniveauet bliver dybere, bliver det menneskelige hjerte let fanget af umiddelbare interesser, gevinster og tab og kan ikke reagere i overensstemmelse med sandheden efter at have set den sande virkelighed.
For at give et eksempel er det som forskellen, så stor som mellem himmel og jord, mellem udsigten, når man ser sig omkring fra foden af bjerget Fuji, og udsigten fra toppen. Selv om man ikke er på toppen, åbner udsigten sig vidt, når man står ved den femte eller syvende station, ikke sandt?
Men medmindre man klatrer helt op til toppen, kan man ikke se ud i alle retninger og erkende den nuværende situation præcist. Så man må ikke være tilfreds med, hvor man er, må ikke miste sin ydmyghed og må altid bevare en stræben efter stadig større højder i bevidsthedens udvikling.
★Det vigtige
Det vigtige for at holde bevidsthedens vinkel vendt i den retning er at vende tankerne mod livets kilde og samle dem der, at se ud over de forskellige dimensionelle lag fra det dybeste udsyn på den side, der skabte alt, og at have bevidstheden om at være den ansvarlige for at harmonisere enhver form for ånd og stof og styre alle levende væsener og naturen i samklang.
Den menneskehed, der lever på stjerner, som allerede har bygget åndeliggjorte civilisationer, er alle bevidste om, at hver eneste af dem er forenet som ét ved livets kilde.
Så de udtrykker hver især, efter deres egne evner, den visdom om den kosmiske skabelse, som de alle deler, og hengiver sig i samarbejde til den skabende virksomhed for en bedre himmel og jord.
Først når det sker, fuldbyrder menneskeheden meningen med sin fødsel, og dens missioner bliver fuldbyrdet i stor stil.
Hvis du læser dette princip højt igen og igen, og i nogle tilfælde skriver det af mange gange, og sublimerer det til ord, der vælder op fra dit eget liv, kan de fysiske menneskers bevidsthed bryde ud af følelsestankernes fængsel og genvinde friheden til at skabe skæbnen i overensstemmelse med sandheden gennem guddommelig bevidsthed.
Først da kan man stå ved udgangspunktet som et sandt menneske, en bolig for ånden.
Det betyder at skifte ham: fra “ningen”, det japanske ord for et menneske, hvis andet tegn betyder “mellemrum”, en eksistens med en afstand åbnet mellem egobevidstheden og livets lys, til “hito”, skrevet på en anden måde med tegn, der betyder “hvor ånden bor”, en eksistens, hvor livets åndelige lys er kommet for at blive (guddommelig menneskehed). Til det kommer man trods alt til den sædvanlige konklusion: frem for alt at sørge for at udføre tanker, ord og gerninger for at udvikle sig i bevidsthed og derudover at udføre og udtrykke tanker, ord og gerninger, der har udviklet sig i bevidsthed, er det allervigtigste.
