For at tilegne sig en målestok, der går ud over vinding og tab ③

(Fortsat fra sidst)

Netop summen af små daglige forsætter og praksis

Som jeg sagde før, er vores verden en verden, hvor man kan leve uden at tænke på vinding og tab, så der er ingen grund til med besvær at tænke: »Jeg vil være i en bevidsthed uden vinding og tab.« Men når man er dybt nedsunket i en vibrationssfære, hvor alle lever i den tro, at man ikke kan leve uden at tænke på vinding og tab, så tænker man vel, at det ikke er noget, man kan med det samme, bare fordi man får det at vide.

Du tænker måske: »Man kan sige, at man bare skal leve med et hjerte af næstekærlighed, eller leve med kærlighed til menneskeheden som grundlag, men så let er det ikke.«

Men uanset hvad nogen siger, så er netop summen af de små daglige forsætter og den praksis, hvor man stræber efter at være sådan, den allerkorteste genvej til en bevidsthed, der ikke er fanget af vinding og tab.

Så hvis du har tid til at tænke frem og tilbage, »sådan er det ikke, sådan er det heller ikke«, er det godt at lægge den tid i den store kærligheds bøn, der helhjertet ønsker fred på Jorden.

Hvis man bare lever sådan, forandrer ens bevidsthed sig, før man ved af det, og når man en dag pludselig kommer i tanke om det og ser tilbage, kommer der et øjeblik, hvor man bliver forbløffet: »Nå? Jeg handler jo ikke efter mine egne behov. Hvor er de tanker om at gøre regnskab over vinding og tab blevet af?«

Et hjerte, der ikke dømmer ud fra vinding og tab, er den guddommelige bevidsthed

Guddommelig bevidsthed betyder, som ordet siger, at gøre Guds hjerte til sit eget, ikke?

Så forstår du vel godt, at det at være kold over for andre, fordi det ikke passer en, eller ikke at elske, fordi man er i dårligt humør, eller omvendt at være god mod andre, fordi det passer en, eller at elske, fordi man er i godt humør, ikke er andet end følelsestanker, der hænger fast i den fysiske krop, beslutninger der bygger på vinding og tab.

Når man tænker sådan, forstår man også, at det mest grundlæggende er at kunne skelne mellem sit sande selv (den guddommelige bevidsthed) og sit følelsesmæssige selv.

Også for at nå dertil er det vigtigt at bede bønnen for fred på Jorden, som får overfladebevidstheden til at huske Guds bevidsthed.

At bede denne bøn er den mest ubesværede og naturlige måde at lade menneskets inderste væsen, guddommeligheden, komme til udtryk på. Så bare man altid lever med dette bedende hjerte, vil alle helt sikkert huske deres sande selv, deres guddommelige selv (livet), og helt naturligt kunne træffe deres daglige beslutninger med et udviklet hjerte.

Og lad mig tilføje én ting: Tænk aldrig: »Jeg, som ikke er guddommelig, skal nu blive et guddommeligt menneske.«

Den mest grundlæggende og vigtige erkendelse er at tænke: »Jeg var oprindeligt et guddommeligt menneske. Men mens jeg kom fra en anden stjerne til Jordens verden og blev genfødt igen og igen, glemte jeg bare denne kendsgerning. Nu skal jeg bare huske denne sandhed.«

Dette skift i erkendelse kan ingen anden foretage for en, så lad os tale til os selv dag for dag, øjeblik for øjeblik, og vække den guddommelige bevidsthed, der har sovet dybt i hjertet.

Og når guddommeligheden virkelig er vågnet, får man en ubeskrivelig god følelse, som når man vågner en frisk morgen, og ens bevidsthed forvandles til en bevidsthed med et lyst hjerte, der kun har håb for fremtiden.

Så glæd dig til den tid, hav en urokkelig tro på dig selv, »det sker helt sikkert«, og polér livets lys dybt i hjertet frem. (Slut)