Den sande mening med, at mand og kvinde lever sammen, set fra et åndeligt synspunkt (2/7)
Udgivet Opdateret
(Fortsat fra sidst)
★Der er lige så mange former for forhold mellem mand og kvinde, som der er par
Jeg sagde forresten lige før helt enkelt, at én tokønnet sjæl delte sig i to sjæle, men i virkeligheden er det lidt mere indviklet: i den fysiske verden er der til alle mennesker gjort mindst tre af det modsatte køn klar, som er deres sjæls anden halvdel.
I vore dage er der ikke så få, der under navnet fri kærlighed udmatter deres sjæl med forelskelser, hvor hjertet ikke er med.
Hvis mennesket oprindeligt lever med et inderligt håb om at møde den af det modsatte køn, som er dets sjæls anden halvdel, dukker der slet ikke tanker op om at kaste lystne blikke (sende tanker efter, vise interesse for) andre af det modsatte køn.
Men når man ser på menneskene på jorden, er det ofte ikke sådan.
Der er ikke så få, både mænd og kvinder, der prøver at tilfredsstille deres egne begær eller deres ensomhed gennem samkvem med andre af det modsatte køn, ikke?
Det er meget beklageligt, men det er også en midlertidig fase i Jordens menneskeheds udviklingsproces, så det kan ikke være anderledes.
Og hvis der er nogen, der, selv om de er i en sådan situation, stræber efter bevidsthedens udvikling og ønsker ascension, så skal de først stræbe efter at praktisere tanker, ord og handlinger, der udvikler deres egen guddommelighed.
For for at møde den af det modsatte køn, som er ens sande partner og sjælens anden halvdel, er det fastsat som minimumskrav, at bevidstheden er gået ind i det guddommelige rige.
Og i nogle af universets verdener blev der i en periode forsøgsvis skabt en fysisk menneskehed med tokønnede kroppe, men det gør man ikke længere, så det går jeg ikke i dybden med her.
For selv om man fik det at vide, ville det ikke være til nytte for et sandt partnerskab.
Hvorfor kom jeg så ind på det, når det ikke er til nytte? For at antyde, at en af rødderne til, at der på Jorden i dag er mennesker med mange forskellige former for køn og kærlighed, ligger dér.
Og det hænger også sammen med, at livet oprindeligt rummer begge køn i én personlighed.
Tiden er ikke kommet endnu, så jeg forklarer det ikke nærmere.
For at vende tilbage til emnet: som former for partnerskab mellem mand og kvinde i den fysiske verden er der mange mønstre – familier, der får børn, familier, der lever to alene, familier, der bor under samme tag, og familier, der bor adskilt.
Og selv om man bare siger ægtepar, er der lige så mange former for forhold, som der er par, og hvis man også regner børnene med, er der virkelig alle mulige varianter.
Derfor er familien (hjemmet, familien, husstanden) en form, hvor der ikke findes nogen modelsag om, at »sådan skal det absolut være«. (Fortsættes næste gang)
