Lev med fuld tro på din guddommelighed (første del)
Udgivet Opdateret
★Om at tro fuldt og helt på sin egen guddommelighed
Tro hundrede procent på, at dit eget inderste væsen ligger i guddommeligheden, og lev fuldt ud hvert eneste øjeblik.
Kunsten er »at blive ved med at tænke og tro kun på det, uanset hvad der sker«.
Selv hvis der er tider, hvor du ikke kan, skal du bare gøre dem kortere.
Hm? Ja, netop.
Det er det, vi har fortalt hele tiden.
Både fortrydelse og selvransagelse er nok i et øjeblik.
Det nytter ikke at blive ved og ved.
Til det skal man straks vende enhver tanke ind i guddommeligheden (lægge den ind i den) og leve hvert øjeblik på ny.
Netop det fremmer de åndelige cellers fornyelse og bevarer »hjertets friskhed«.
For at sige det letforståeligt er det ligesom, at mennesket bevarer »livets friskhed«, fordi de fysiske celler hyppigt fornyer sig.
Den vane, I let falder i, er, at jeres tanker fokuserer på det, I ikke kunne, frem for det, I kunne, på det, I blev kritiseret for, frem for det, I blev rost for, på det, I ikke har (det, der mangler), frem for det, I har (det, der er), og på den ulykkelige side (det, der mangler), frem for den lykkelige side (det, I er velsignet med), så blikket kun går mod de negative sider, og I bliver fanget af dem.
Sagt på en anden måde kører jeres daglige faste tanker (negative tankevaner) rundt og rundt i hovedet, som om »det ene gælder for det hele«; negative begivenheder udlægger I i det værste lys og gør større, mens I omvendt ikke ser positive begivenheder, selv om de er foran jer, og ikke hører dem, selv om I lytter, så I snurrer rundt i tyfonen af vanetanker.
Uanset hvordan du selv, de andre, du har med at gøre, eller samfundet ser ud lige nu, er det slet ikke noget stort problem for et menneske, hvis sande væsen er i guddommeligheden … for at sige sandheden.
Fænomener er, som jeg altid siger, allerede begivenheder fra »fortiden«. (Fortsættes næste gang)
