Frygtens dimensionelle opstigning – fra frygt til ærefrygt (første del)

★Om frygt og ærefrygt

I dag vil jeg så letforståeligt som muligt tale om de forskellige erkendelser, der er uundværlige for, at mennesker kan overleve i en åndeliggjort verden.

Konkret er det en tilføjelse til gårsdagens tale.

I går aftes lod dit Højere Selv strømme et budskab ind i din hjerne: »Hvis man renser uro og frygt helt fra roden, kan man udrydde dem fra grunden, komme ud af tilstanden, hvor guddommeligheden og karmaen står lige, og det bliver let at skabe skæbnen med den guddommelige bevidsthed, der er nu.«

Der stod også, at netop den »frygt«, der skyldes, at man har glemt sit sande hjerte og sande væsen, er begyndelsen på karma, ikke?

Når man ser dybt på hjertets bevægelse, der hedder »at frygte«, er der groft sagt to slags »frygt«.

Hvad tror du, det er?

……

Ja, »ærefrygt« og »frygt« (på japansk udtales begge »osore«).

Der er stadig få mennesker på Jorden, der erkender det, men disse to er tydeligt forskellige hjertebevægelser, og de deler sig desuden i det, der er nødvendigt, og det, der ikke er.

Ser man ud over Jordens verden, er der mennesker, der har ærefrygt for guderne og buddhaerne, men der er uendeligt få, der har ærefrygt for menneskeheden.

Og de, der har opfattet guderne og buddhaerne som noget skræmmende, frygter ikke kun guderne og buddhaerne, men nogle gange også mennesker.

Og de, der ikke tror på gudernes og buddhaernes eksistens, hverken frygter eller har ærefrygt for guderne og buddhaerne, men til gengæld er deres tankebevægelser med frygt for mennesker meget stærke.

Det bedste er hverken at frygte mennesker eller guder og buddhaer, men at have ærefrygt for begge, men de mennesker, der lever sådan, er ikke engang 0,1 procent af Jordens menneskehed.

Her vil jeg tale om, hvorfor frygt oprindeligt er unødvendig, og hvorfor et hjerte med ærefrygt er nødvendigt.

Den tankebevægelse, der hedder »frygt«, som har slået dybe rødder i jeres hjerter og splitter og skaber disharmoni mellem mennesker, mellem mennesker og naturen og mellem mennesker og andre levende væsener, findes oprindeligt ikke i universet.

Hvorfor opstod den så i jeres hjerter? Fordi I, der oprindeligt levede i livets lys’ verden med subtile vibrationer, for at udvikle Jordens verden lidt efter lidt gjorde hjertets og kroppens vibrationer grovere fra den guddommelige verdens vibrationssfære, til sidst skabte »den fysiske, materielle verden«, hvor vibrationerne ikke kan gøres grovere, og gik ind i den fysiske krop og boede dér, og så opstod tankebevægelsen »at frygte«.

Hvorfor skete det? Fordi man mistede »livets lys« af syne.

Den uvidenhed, der opstod i uvidenhedens mørke sindstilstand, hvor man havde mistet livets lys af syne, var den virkelige natur bag frygt og rædsel.

Derfra skabte Jordens menneskehed alle mulige tanker af uvidenhed, iførte sig dem og gjorde sit hjerte og sin krop tungere og tungere.

Uro, det uforudsete, ufred, ubehag, uheld, utilstrækkelighed, urenhed, mistro, ugunstige tider, uagtsomhed, udygtighed, uforberedthed, uværdighed …

Det er tankebevægelser og situationer, som Jordens menneskehed har skabt, fordi den lod hjertets sol blive formørket.

Og fordi man gennem mange genfødsler i meget lang tid famlede i mørket i en verden, hvor sådanne mørke tanker var viklet ind i hinanden, glemte næsten hele Jordens menneskehed den oprigtighed, der er lige forbundet med livets kilde.

Netop denne oprigtighed over for livet er hjertebevægelsen »at have ærefrygt«.

Det er en hjertebevægelse, der kan beskrives som ydmyghed og kærlig respekt over for livet, og det er den form for hjerte, der er grundlaget for den guddommelige bevidsthed.

Når Jordens mennesker finder guddommeligheden i sig selv og kan anerkende guddommeligheden i hinanden, bliver Jordens verden uundgåeligt en fredelig verden i stor harmoni.

Også derfor må man have ærefrygt for netop livet og med bestemthed kunne gennemskue, at al frygt er et blændværk uden virkelighed. (Fortsættes næste gang)