Hvis man virkelig ved, hvor sandheden findes, kan alle gennemgå ascension (første del)

★For at møde den sande sandhed

Man kan sige, at det er tidens tegn, men hvis man ser på verden i dag i verdensomfang, flyder den over med ord, der kalder sig sandhed, en blanding af perler og grus, og der er masser af mennesker, der træder frem og kalder sig helgener eller frelsere.

Blandt de vildfarne masser er der dem, der søger sandheden eller vejen, og de læser eller hører det, som nogen siger, eller banker på nogens dør for at søge frelse. Men selv hvis indholdet i den sandhed, det menneske siger eller skriver, er rigtigt, er det tit sådan, at vedkommendes egne tanker, ord og handlinger ikke er rigtige, og i så fald er det afgørende at være påpasselig.

Hvorfor? Fordi ord, der kalder sig sandhed, men som ikke stemmer overens med tankerne, ordene og handlingerne hos den, der siger dem, slet ikke er sandhed, men usandhed.

★I den virkelige sandhed stråler livet livfuldt

Den virkelige sandhed er noget, som livets lys strømmer igennem. Hvis der er en kløft mellem tankerne, ordene og handlingerne hos den, der taler, og den sandhed, der bliver talt om, har livets lys svært ved at virke i de udsendte ord, og derfor bliver kraften til at bevæge menneskers hjerter svag.

Forstår du?

For at tage et letforståeligt eksempel: Lad os sige, at der er en, der siger: »Det vigtigste af alt er at lægge sine egne behov til side og elske andre.«

Men hvis den, der siger de ord, sætter sin egen sikkerhed over alt andet og handler ud fra egoistiske tanker i stedet for næstekærlige, så har vedkommendes ord ingen troværdighed eller overbevisningskraft, uanset hvor rigtigt det, der bliver sagt, er, vel?

Det er noget, som især de, der står i en position, hvor de leder andre, bør passe på med.

Og at den hidtidige moral, åndelige opdragelse og religion, selv om de har formidlet gode ting, nogle gange ikke har kunnet løse menneskers lidelser fra grunden, skyldtes, at formidlernes egen praksis i nogle tilfælde ikke havde fulgt med deres ord.

Fordi de fleste har glemt og ikke kender sandhedens hovedvej, der er fælles for hele universet, har de en tendens til ikke at forbinde sig direkte med sandheden selv, men til at prøve at blive frelst eller komme ind på vejen ved at læne sig op ad (sætte deres lid til) andre.

Netop derfor har man også nogle gange søgt en vej ud i ord, hvor ord og handlinger ikke stemmer overens.

Men i »plausibelt klingende ord« uden sandhedens praksis bor der vanskeligt den kraft, der kan genoplive den oprindelige guddommelighed, der bor i menneskene, og derfor har mange ikke rigtig kunnet komme ud af den dualistiske modsætnings verden. (Fortsættes næste gang)