Lykkens princip (1/4)

★For at blive lykkelig

Det grundlæggende princip for at blive lykkelig er at opdage den nuværende situation, hvor man, selv om alle oprindeligt var i harmoni og lykkelige, med individuelle tanker, der har glemt det, på egen hånd har besluttet »jeg er ikke lykkelig« og har kæmpet, og så at ændre den vinkel og dybde (dimension), man udsender bevidstheden med.

For at sige det ultimative: bare man husker den kendsgerning, at alt liv oprindeligt var i den store harmonis vibrationssfære, kan alle mennesker alene derved vende tilbage til den oprindelige guddommelige bevidsthed.

Tænker du: »Selv om du siger det, kan jeg da umuligt gøre det, når jeg er ulykkelig nu«?

Hvis der er nogen, der tænker sådan, er det, jeg taler om nu, og det, jeg vil tale om herefter, måske helt uforståeligt, så jeg vil tygge det meget grundigt for jer.

Hvad betyder det, at »man oprindeligt er lykkelig, men troede, at man ikke var lykkelig«? Det betyder, at fordi ens bevidstheds synsfelt (tankevaner) var umodent, kunne man ikke opdage den kendsgerning, at lykken fra begyndelsen var standardudstyr hos hver enkelt.

Et menneske, der for alvor tror, at det ikke er lykkeligt nu, er som et menneske, der lever med lukkede øjne; man kan sige, at det er blevet overbevist om, at »mine øjenlåg kan oprindeligt ikke åbnes«, og har levet med lukkede øjne frem til i dag.

Livets sandhed er oprindeligt i uendelig lykke og glæde, fuldkommen og fejlfri, hvor alt er i harmoni.

Hvis jeg springer mellemstadierne over i forklaringen, så er hele Jordens menneskehed væsener, der fra denne fuldkommenhed er steget ned i dualitetens yderste verden og prøver at lade livets oprindelige fuldkommenhed komme til syne i den dimensionelle verden, hvor de er nu.

For at gribe fast om en sand lykke, der ikke styrter sammen, er det vigtigt at se denne kendsgerning i øjnene og anerkende den.

Først når man gør det, kan man begynde at gå den vej, hvor man ikke føler ulykke.

Alligevel ønsker mange, uden at tænke på, at det kunne være sådan: »Jeg er ikke lykkelig, derfor vil jeg gerne blive lykkelig.«

Den tilstand af bevidsthedens synsfelt er den samme som en tilstand, hvor man ikke ser det, selv om det er synligt.

Den ligner bevidsthedens synsfelt hos mennesker, der er dårlige til at finde ting, de har mistet.

At anerkende sin egen tilstand objektivt på den måde kan fra egoets side virke svært at anerkende og som en hårdhændet kur, men de, der føler, at de ikke er lykkelige nu, er i virkeligheden dybt elskede og har bare endnu ikke opdaget det, og der er ingen anden måde at huske den sande lykke på end at lade bevidstheden vokse. Så det er vigtigt at have modet til at sige »hep!« og tage et skridt fremad med hjertets fod.