For at forstå de flerdimensionale verdener, der breder sig i vibrationernes dybde (første del)

★Hver stjernes verden er i en himmel og jord med forskellige vibrationer

Hver stjerne har sine egne vibrationer, der udgør dens himmel og jord, og det er ikke nødvendigvis sådan, at alle stjerners civilisationer er i samme vibrationssfære som Jorden.

Jordens videnskab har nu hovedsagelig forsket i det, der kan ses med det fysiske øje eller røres med hånden, og udforskningen af de flerdimensionale verdener, der virkelig findes i vibrationernes dybde, ligger endnu forude.

Når jeg siger sådan noget, vil nogle ud fra deres ståsted som beboere på Jorden måske tænke: »Vi kan ikke engang fatte det tredimensionale univers fuldt ud, så udforskningen af flerdimensionale verdener er en drøm i en drøm.«

Men det er omvendt.

Mens man udforsker vibrationernes kilde, bliver man i stand til at fatte det tredimensionale univers fra oven, og selv universet titusinder af lysår væk kan man let fatte blot ved at vende øjeæblet, der så til højre, mod venstre.

Det er ikke noget med at sende raketter af sted i millioner af år, men som nabostuen, der er lige dér, når man skyder skydedøren til side.

For at udtrykke det anderledes: hvis man stiller ind på den frekvens, som en bestemt stjerne har, kan man lige dér, hvor man er, på en skærm iagttage hele stjernen og dens detaljer nøje.

Grundlaget for at kunne det er at analysere de atomer, der udgør de åndelige og materielle vibrationer, som universet består af, endnu finere og åbenbare det, der ligger bag vibrationerne.

Mennesker, der har trænet mere, kan, mens de bliver, hvor de er, rejse helt ud i universets fjerne egne i åndelegemet eller det guddommelige legeme, men det ligger stadig langt ude i fremtiden, så det første er at lade fænomenverdenens videnskab udvikle sig.

★Om nødvendigheden af at udforske alle tings kildevibration

Og den mindste enhed af atomet, man kender i nutidens jordiske videnskab, siges at være elementarpartikler som kvarker, ikke?

Endnu en tiere af trin længere inde findes materiens mindste enhed og åndens mindste enhed.

Hvis man går til bunds i hver af dem, forstår man, at både materie og ånd udspringer af én kildevibration.

Det kalder vi livets kildelys.

I en organisation, der i et hjørne af Jorden forsker i dette i hemmelighed, kalder man det den kosmiske partikel.

Man kan kalde det, hvad man vil, men foreløbig er det nok, hvis man forstår, at den oprindelige vibration, materiens mindste enhed og åndens mindste enhed, virkelig findes, og at absolut alt i dette store univers udspringer og bliver født derfra.

I al materie og i al ånd bor denne universets kildevibration, og fordi den vibration bliver ved med at være der, mens den gentager sin fornyelse, kan I erkende det.

Netop denne kildevibration er livets kildes energikilde, det vi kalder »livets lys«.

Mennesket lever den proces, hvor det først placerer sin bevidsthed i den verden med de groveste vibrationer på hver stjerne og derfra vender tilbage til denne »livets kilde«.

Det har med princippet for universets skabelse at gøre, og der findes intet, der eksisterer, og intet menneske, der lever, uden for dette princip.

I den forstand kan man sige, at alle som én er livets rejsende. (Fortsættes næste gang)