Om forbundethed

★Mennesker lever i forbundethed

Mennesker er af natur levende væsener, der opretholder deres liv ved at være forbundet med alle mulige væsener, ikke sandt?

Der er ingen, der lever uden forbindelse til noget eller nogen og selv frembringer ethvert element, der er nødvendigt for at opretholde deres liv.

For at tage et ekstremt eksempel: selv en, der siger, at han ikke vil være afhængig af nogen, og som lever afsondret dybt inde i bjergene, lever ikke i fuldstændig selvforsyning, efter at have opbygget sin egen civilisation og kultur uden på nogen måde at være afhængig af Jordens civilisation og kultur eller af luften, vandet og jorden.

Alle lever takket være nogen eller noget andet end mennesker.

I den forstand, selv om det ikke har direkte med dagens snak at gøre, kan man sige, at det japanske udtryk “okagesama de”, “takket være dig og alt”, er en meget smuk vending.

Mennesker, dyr, planter, vand, luft, mineraler, stjerner … alle lever i alle mulige forbindelser, hvor de påvirker og bliver påvirket af hinanden.

Nogle af disse forbindelser er synlige, og nogle er ikke, men hvis alle disse forskellige forbindelser ikke fandtes, kunne mennesker ikke leve et eneste øjeblik.

Og alligevel glemmer mange af Jordens menneskers tanker let den kendsgerning og tror ofte fejlagtigt, at de lever ved deres egen kraft alene.

★Mennesker, der lever og glemmer deres forbindelser

Hvorfor glemmer så mange mennesker let noget så indlysende?

Der er mennesker, der ikke har let ved andre og tilbringer tiden hjemme, støttet af deres familier.

Der er mennesker, der flygter fra byen for at leve roligt på landet og prøver at leve, som om den larmende verden ikke havde noget med dem at gøre.

Der er mennesker, der i deres omgang med alle mulige mennesker ikke kan have et taknemmeligt hjerte over for noget eller nogen og straks får lyst til at klage over det, de ikke kan lide.

Det allermest almindelige er mennesker, for hvem kærligheden fra dem, der står dem nær, og deres daglige sundhed er så selvfølgelige, at de ikke kan føle taknemmelighed over for menneskene omkring dem eller over for deres egne fysiske kroppe.

Når Jorden står over for et krisens øjeblik, hvad ville sådanne mennesker så gøre, hvis der ikke var nogen til at lave elektricitet, til at rejse og forlænge elmaster og elledninger eller til at vedligeholde dem?

Hvad ville de gøre, hvis telefoner, internettet og fjernsynet alle blev ubrugelige, og al kommunikation blev afbrudt?

Hvordan har de tænkt sig at leve, hvis vandforsyningen stoppede, og der ikke var noget vand til dagligdagen?

Hvad ville du gøre, hvis det blev umuligt at producere, høste, distribuere, sælge eller købe alle slags råvarer og fødevarer?

Hvis der ikke længere kom tøj i butikkerne, og selv stof til at sy sit eget ikke længere var i omløb, kunne du så gå i det samme tøj hele livet uden at klage?

Hvad nu, hvis vejene blev ødelagt af et stort jordskælv, og der ikke var nogen til at reparere dem?

Efter at det sted, du bor, er blevet ramt af en stor tsunami eller en stor tornado, hvordan ville du så rydde op i byen, hvis der ikke var nogen tunge maskiner?

Hvis der ikke længere var nogen til at indsamle affald, brænde det eller grave det ned, sortere det eller genbruge det, hvordan ville du så skaffe dig af med dit affald?

Hvis energien til at køre private biler og offentlige transportmidler ikke længere var til at få, og transportmidlerne gik tilbage til, hvad de var for århundreder siden, kunne du så lade være med at klage?

Hvilket slags hjem det end måtte være, hvis du har et hjem, hvor du kan leve med de mennesker, du elsker, og lykken ved at leve sammen og støtte hinanden, hvor beskedent det end er, hvorfor så ikke ærligt udtrykke det og formidle det i ord og handlinger?

Og selv for mennesker, der tænker: “Jeg har ingen,” er det en ubestridelig kendsgerning, at de helt sikkert kan leve takket være nogen eller noget.

★Sådan lever du denne tid uden at fortryde

Hvem kan med sikkerhed sige, at dagens almindelige liv fortsætter i morgen?

I lever i en urolig tid som aldrig før i Jordens historie, hvor I ikke kan vide, hvad der vil ske, selv et øjeblik frem, og alligevel lever I den tid uden at være bevidste om det. Nogle gange ser vi på det med utålmodighed og tænker, at det er en meget ødsel måde at leve på.

Alt er en proces, der bevæger sig mod fuldkommen fuldendelse, så der er egentlig ingen grund til at fortryde. Men da hvert menneskes fastlåsthed senere kan føre til, at de bebrejder og dømmer sig selv, vil jeg sige dette: i stedet for at fortryde, efter at noget er sket, er det meget bedre at værne om nuet.

Det er netop derfor, det, alle må gøre lige nu, med det samme, er at værne om nuet, holde af alt, hvad de har med at gøre, og udføre tanker og handlinger af kærlighed og taknemmelighed med hele deres liv.

Brænd dit liv, og lev hver dag, så du brænder helt ud.

Brug dagens energi op i dag.

Og hold således din bevidsthed altid klar, frisk og lys.

Hvis du brænder dit liv helt ud og ikke lader det være halvbrændt, vil ingen træthed følge med til i morgen.

Det er godt altid at holde dig selv tom.

Så når du vågner næste morgen, bliver du igen fyldt med ny livsenergi, du mærker levende din forbindelse med ethvert væsen, og en tilstand af fuldkommen taknemmelighed åbner sig, hvor intet andet end inderlig taknemmelighed strømmer ud mod alt, der holder dig i live.

Når du ser med hjertets øje fra den åbnede tilstand, kommer du til at forstå, at selv mennesker, der siger eller gør ting, der er ubelejlige for dine følelser, havde meldt sig frivilligt til den rolle for at polere og løfte dig.

Det betyder, at hjerterne hos den andens skytsånd og din egen spejler sig i din bevidsthed, så du, uanset de karmiske tankers sympatier og antipatier, kan forstå sådanne dybere sandheder lige så klart, som om du holdt dem i hånden.

Når du er nået så langt, behøver du ikke bekymre dig, for hvordan verden end forandrer sig, vil du ikke blive fanget af processen eller af utilfredshed og klager.

Menneskelige tanker har indtil nu haft travlt med at søge forbindelser eller afvise dem efter selviske følelser, men én ting kan siges klart: alle lever i forbundethed med alt.

Reparer flossene i disse forbindelser.

Den bedste måde at gøre det på er at harmonisere dit forhold til dig selv.

Med andre ord kan man sige, at det er at opnå fred i din indre verden først.

Så spejler den indre verdens harmoni sig i den ydre verden, og dine forhold til enhver forbindelse kommer i harmoni.

Og til det er dyb vejrtrækning virkelig det bedste.

Så længe du bliver ved med at trække vejret dybt, fornyer både dine åndelige celler og dine fysiske celler sig hele tiden, og det gamle bliver sublimeret.

Hvis du bare lever sådan, kan enhver opnå ascension med kun lidt besvær.