Det, der grundlæggende forandrer et menneske

★For at fremme sjælens selvstændighed

For at fremme sjælens selvstændighed aktivt og af egen drift, som noget der angår en selv og ikke andre, er der en sandhed, som enhver, der stræber efter bevidsthedens udvikling, bør forstå helt ned i maven.

Det er sandheden: »Et menneske kan ikke grundlæggende forandre et andet menneske. Det eneste, der grundlæggende kan forandre et menneske, er det pågældende menneskes eget hjerte, når det har udviklet sin bevidsthed.«

Sagt på en anden måde er det både en uopnåelig drøm og en illusion at få en anden til grundlæggende at forandre en selv eller selv grundlæggende at forandre en anden. Der er ingen anden vej til en egentlig udvikling end, at hver enkelt forandrer sig selv.

Når jeg siger det så kategorisk, lyder det måske meget strengt, men der er ingen anden vej til at opbygge et liv i uendelig harmoni uden at gentage disharmoni end virkelig at forandre sig af egen vilje.

Nå, hvordan skal jeg sige det … Når man læner sig op ad noget og tror, man har forandret sig, eller når man kun har ændret de overfladiske forhold, så er det blot en midlertidig forandring.

I sådanne tilfælde vil det pågældende menneskes uændrede tankevaner før eller siden igen skabe en lignende situation i dets skæbne, og disharmonien gentager sig.

Omvendt kan menneskeheden, alt efter sin egen bevidsthedsudvikling, omforme sig selv på enhver måde.

Man kan lave sit livs design om, præcis som man ønsker.

Det er aldrig for sent at gøre det.

Alle kan leve strålende ved at udvikle deres bevidsthed.

Og sådan et menneske bliver også et lys for menneskene omkring sig og en lampe, der oplyser verdens mørke.

Netop det kan kaldes ægte forandring, udvikling og vækst, og det eneste levende væsen, der kan gøre det, er mennesket.

★Kærlighedens virke over for andre

★Om næstekærlighed i den tid, hvor man tog fejl

Jordens mennesker forsøger nogle gange at forbedre skæbnen for et menneske, der står dem nær, og griber som en druknende efter et halmstrå: de sætter deres lid til mægtige mennesker, guder og buddhaer, mad der siges at være sund, eller ting der siges at have mystiske kræfter, for at forandre det menneske, der står dem nær, eller få noget til at forandre det.

Men mennesket som levende væsen er skabt sådan, at uanset om der gemmer sig egeninteresse i tankerne eller ej, og uanset hvor hårdt man prøver at gøre det bedre for sig selv og andre, så ligger kraften til fra bunden at komme igennem den disharmoni, der viser sig (sygdom, modgang i skæbnen og så videre), i sidste ende i det pågældende menneske selv.

Derfor er der i sidste ende ingen anden måde at vende situationen fra bunden på end, at hver enkelt forandrer sig af egen drift.

For at sige det endnu tydeligere, så er det at udskifte tankevanerne med guddommelig bevidsthed den grundlæggende kraft, der vender (forbedrer) de disharmoniske situationer, der synes ulykkelige, til lykke.

For bag den disharmoni, der viser sig i verden, ligger strømmen af tankehandlinger hos hele menneskeheden fra utallige tidligere liv og frem til nu. Ligesom et såsæd, der spirer, blomstrer og falder af, er det også udfoldelsen af årsager, forbindelser, årsag og virkning, der viser sig og forsøger at forgå.

Hvis jeg her skal nævne et punkt om, »hvad man ikke må misforstå«, så er det, at når den, der står ved siden af og ser en elsket lide, tænker: »Jeg vil så gerne gøre det bedre for hende«, så er det et helt naturligt udtryk for kærlighed, og det er ikke i sig selv forkert.

Men det er ikke nok.

Hvad der mangler, er dette: Hvis man ikke hele tiden befinder sig i en bevidsthed, der kan se den faktiske »måde, kærligheden virker på«, altså hvordan ens kærlighed virker på det elskede menneske, så bliver kærligheden, så længe man bliver i de hidtidige vanemæssige tanker, revet med af følelser. Man samler sin tankeenergi om negative sider som »jeg er bekymret«, »det bliver slet ikke bedre«, »der må være noget meget galt et eller andet sted« eller »mon ikke det aldrig bliver bedre«. Så bliver kærlighedens tanke »jeg vil gøre det bedre« ikke den gnist, der fremmer den andens selvrensende evne og stofskiftets tilbagevenden til sundhed, og de tanker, man sendte i den bedste mening, kan tværtimod gøre det sværere at støtte den andens bedring. Netop derfor vil jeg gerne have, at du sender denne kærlighedens tanke, ikke som bekymring, men som bønnens lys.

Hvis man siger dette (at tankeenergien samler sig om de negative sider) fra en anden vinkel, er det en situation, hvor man samler solens stråler i ét punkt med et forstørrelsesglas og svider det sted, lyset falder på, eller i nogle tilfælde endda sætter ild til det.

At sætte ild til noget, hvor der ikke var ild, og lade den brede sig, er netop det, tanker, der helt har glemt guddommeligheden, er gode til.

Dette er et meget vigtigt punkt, så jeg vil gerne have, at du forstår det helt til bunds.

Hvorfor siger jeg det særskilt? Fordi det, jeg netop har fortalt, handler om princippet for skæbnens skabelse: »hvilke tankebevægelser virker som energi til at skabe virkeligheden, og hvordan«.

Når man forstår dette princip, kan alle bruge deres bevidsthed rigtigt og genoplive den evne i overfladebevidstheden, som de har ladet sove, evnen til at lede deres egen og deres elskedes skæbne i en god retning.

★Om næstekærligheden hos mennesker, der har udviklet deres bevidsthed

Den kærlighed, som menneskeheden før bevidsthedens udvikling, som jeg lige har talt om, udøvede, virkede ikke direkte som kærlighed, men blev revet med af følelser og blev til tilknytningens energi, og derfor kunne den have svært ved at støtte bedringen.

Den næstekærlighed, som menneskeheden udtrykker efter at have fuldbyrdet bevidsthedens udvikling, bliver derimod ikke revet med af følelser, men virker lige ud som selve kærligheden (Guds vilje) og bliver til en energi, der virkelig lader både en selv og andre leve.

Den sande kærlighed, den ømhed, der udspringer af guddommeligheden, energien fra Guds vilje, er en kraft, der, når nogen lider eller er i en uheldig situation, giver den andens sjæl styrke og leder dem, så de af egen drift og gennem egen indsats kan komme ud af den disharmoniske tilstand.

Derfor redder hvert menneskes Højere Selv heller ikke uden videre det menneske, den beskytter, ud af sin nød, men leder det, så det kan komme igennem nøden ved egen kraft, ikke?

Og de griber aldrig direkte ind i skæbneskabelsen hos menneskeheden, der lever i den fremtrædende verden, men respekterer den frie vilje, så mennesket ved sine egne handlinger leder sin egen skæbne i en god retning.

★At forandre sig selv

Lad os til sidst igen slå fast, hvad det vil sige at forandre ikke andre, men sig selv.

Har du nu forstået sandheden: »Ingen kan få en anden til grundlæggende at forandre sig selv; det eneste, der kan forandre en selv, er ens egne handlinger, sat i gang af egen fri vilje«?

Når man taler om at forandre sig selv, er der set udefra mange forskellige ting.

For eksempel:

• Jeg er blevet syg (kommet til skade) → Jeg vil helbrede det, jeg vil blive rask
• Mine menneskelige relationer går dårligt → Jeg vil leve i harmoni med andre
• Jeg mistede alt i en naturkatastrofe → Jeg vil som minimum tilbage til mit gamle liv
• Livet er svært → Jeg vil have materiel overflod
• Jeg er snæversynet og hidsig → Jeg vil blive et menneske, der kan tilgive andre
• Mine tanker har en pessimistisk vane → Jeg vil tilegne mig en optimistisk bevidsthed
• Jeg kan ikke stole på andre → Jeg vil være et åbent menneske
• Jeg kan kun bedømme mig selv og andre på overfladen → Jeg vil blive et menneske, der kan se de dybe ting

og så videre, og alt efter personen er der sikkert endnu flere sider af sig selv, man gerne vil forandre.

Og hvis man skal sige kernen i at forandre sig selv med ét ord, er det: »kun at fuldbyrde bevidsthedens udvikling«.

Det er også vigtigt at forandre det, der viser sig i denne verden, men ved samtidig at fuldbyrde bevidsthedens udvikling fører det til en grundlæggende løsning i ordets egentlige forstand.

Bag situationer, der synes ulykkelige, sygdom, skader, livets vanskeligheder og lidelse i menneskelige relationer, kan tankevanerne også spille ind. Men det er ikke for at bebrejde den, der lider.

Derfor er det meget vigtigt at lindre smerten med lægens behandling og medicin eller at skifte stemning med sine hobbyer og glemme eller dæmpe det ubehagelige, men samtidig er det nødvendigt i sin livsførelses grundlag at lade alle sine tankevaner vende tilbage til »livets lys« og leve på ny med guddommelighedens klang, som er den uendelige harmonis vibration.

De fysiske celler fornyer sig jo øjeblik for øjeblik.

På samme måde må man sætte de åndelige celler fri, så de også kan forny sig øjeblik for øjeblik i overensstemmelse med livet.

Det, der forhindrer det, er de tanker, der hænger fast i den fysiske krop, og som man har troet var en selv.

Det betyder, at det bliver vigtigt at leve sådan, at man øjeblik for øjeblik »slipper de fastlåste tanker«, »bliver et menneske, der ikke lader sig fange af noget«, »ikke holder tankerne hos sig selv, men sender dem tilbage til himlen« og »aktiverer bevidsthedens stofskifte«.

Hvis man bare kan det, opløses de disharmoniske situationer, før man ved af det, man bliver taknemmelig for den kendsgerning, at man holdes i live, og tænker: »Hvor er jeg taknemmelig«, taknemmeligheden vender tilbage til en selv, man går ind i en kæde af stadig mere taknemmelige situationer, og til sidst bliver denne tilstand ægte, og man kan blive et menneske med en urokkelig kærlighed og et urokkeligt mod, der ikke lader sig fange af noget.

Det sker helt sikkert.

Du kan helt sikkert.

For antallet af mennesker på Jorden, der har nået den tilstand, er vokset hurtigt i de seneste år, og det er kun et spørgsmål om tid, før det når titusinder.

★Lad os udfylde rollen som vejarbejdere, der bygger bevidsthedens udviklings vej

At nogen har kunnet gøre det, betyder, at vejen for den måde at leve på allerede er skabt i bevidsthedens tid og rum, så de, der kommer bagefter, lettere kan finde den og lettere kan gå ad den.

For der er lige så mange veje, som der er mennesker, der har gået dem.

Du, der kommer bagefter ad den vej, som nogen har banet, gør vejen større.

Så bliver det endnu lettere for dem, der kommer efter dig, at finde vejen og gå ad den.

Ved at gentage dette kan mennesker på Jorden på ethvert bevidsthedsniveau fuldbyrde bevidsthedens udvikling.

Måske er du et menneske, der er født med den opgave at bane en vej, som ingen andre har gået før.

I så fald kommer du måske til at gå et usædvanligt liv og en vanskelig vej, men hvert menneskes Højere Selv giver ikke et menneske en opgave, som det ikke kan klare. Så tænk: »Jeg kan helt sikkert, jeg skal nok gennemføre det«, og gå trygt og roligt frem.

Den livsvej, du går, er uden tvivl bevidsthedens udviklings hovedvej.

Den hovedvej baner du fra en lille sti til en bred landevej.

Når du, der har opdaget det lidt tidligere end andre, lever på den måde, bliver det muligt for endnu flere mennesker at udvikle deres bevidsthed bare en dag tidligere.

Så bliver også tidspunktet for Jordens verdens optagelse i universets samfund tilsvarende tidligere, og både Jordens livsvæsens natur og alle levende væsener ud over mennesket kan gennemgå ascension sammen med færre smerter.

Jeg håber inderligt, at du vil tage dette til dig og gå din vej hver dag.