Lad os opdyrke et hjerte, der ubetinget kan elske

★Den tredje dimensions kærlighed

Et »kan lide«, der let bliver til »kan ikke lide«, er ikke et ægte »kan lide«.

Det er en tilstand, hvor egenrådige overbevisninger, der har slået sig ned i hjernens kontrolcenter, sender ordrer ud fra hjernen som »åbn hjertet, fordi de er tæt på« eller »luk hjertet, fordi de er langt væk«, og bevæger hjerte og krop efter en adfærdsnorm, der i det store og hele strider mod guddommeligheden.

I virkeligheden bor der i ethvert menneske et hjerte, der ubetinget elsker, som er ægte og uden bagside, hvor der hverken er »kan lide« bag »kan ikke lide« eller »kan ikke lide« bag »kan lide«, uanset hvilket snit af hjertet man CT-scanner, og selv hvis man faktisk skar det i skiver og så efter.

Det kaldes guddommelighedens kærlighed, den fuldkomne kærlighed.

Alle mennesker kommer til at holde af nogen.

Både de, der ikke har en kæreste eller partner nu, og de, der er knyttet til nogen nu, ja, alle mennesker kommer til at holde af nogen, ikke?

Og selv når det ikke handler om mænd og kvinder, kommer man jo til at holde af eller ikke kunne lide mennesker efter sine egne behov.

Det, man kan sige her, er, at at holde af nogen, fordi man blev elsket, eller at holde ensidigt af nogen, er tanker, der udspringer af »relative forestillinger«, hvor bevidstheden klæber til den tredje dimension.

For det duer ikke kun at være passiv, og det er heller ikke nok kun at være aktiv.

Det sande forhold er et forhold, hvor man elsker hinanden gensidigt og stoler fuldkommen på hinanden.

Fordi man ikke forstår det, ændrer alle deres syn på det samme menneske, så de holder af det eller ikke kan lide det, alt efter humøret i øjeblikket.

Der er et almindeligt ordsprog i Japan om, at en kvindes hjerte er lige så foranderligt som efterårsvinden, ikke?

★Kærlighed hinsides det relative

Det handler slet ikke kun om kvinder.

Det er det samme med mænd.

Alle tænker »kan lide« eller »kan ikke lide« ud fra deres egne behov.

Sådan er der temmelig mange blandt de mennesker, der lever på jorden iklædt en fysisk krop, som ikke kan blive færdige med en erkendelse, der bygger på egoet.

Men hvis alle som én boede i sådan en bevidsthedens tilværelse, er det jo tydeligt, at denne verden ikke bliver fredelig, ikke?

Derfor skal man tænke over det.

Sådan her: »Hvad skal jeg gøre for at blive færdig med denne måde at have bevidstheden på, klart se menneskets guddommelighed og være et selv, der ikke holder af eller ikke kan lide mennesker efter egne behov?«

Den sande kærlighed er i hjertets dyb.

Uden en eneste undtagelse findes der sand kærlighed i dybet af alles hjerter.

Alligevel tror man, at den ikke er der.

Det er, fordi skyen, der hedder selvbegrænsning, hænger tykt ned på hjertets himmel og har skjult livets sol.

For at gøre hjertets himmel klar er det godt at gøre den daglige vejrtrækning rolig.

Det er den nemmeste metode, hvormed alle kan lade det guddommelige riges bevidsthed komme til syne i den overfladiske bevidsthed.

Hvis man tror, man ikke kan, kan man intet.

Men hvis man tror, man kan, kan man alt.

Mennesket er et væsen, der kan lede sig selv i hvilken som helst retning alt efter måden, det bruger bevidstheden på.

Det vigtige er ikke at opgive sine egne muligheder.

Prøv at gøre det, mens du tænker: »Jeg kan. Jeg skal vise det.«

Du vil komme til at mærke i kroppen, hvor meget menneskelige forhold, der ikke kastes rundt af følelsernes voldsomme bølger, giver ro i hjertet.