Hjertets risboller – 1

Menneskehedens væsentlige måde at være på

Hvor meget du i denne tid stræber efter “sjælens selvstændighed” – “den følelse” og “den beslutsomhed” mærker vi så tydeligt, at det næsten gør ondt.

For jeg er dig, og du er mig.

Når jeg siger det, tænker du måske: “Nej, nej, vi er da forskellige personer”, men i “livets lys’ verden” findes der ikke noget “individ” sådan, som mennesker forestiller sig det; der er kun bevidsthedsenergi som lys, der fylder alt.

Man kan også sige, at “der kun findes det billede, hvor hver enkelts vibrationssfære krydser dimensionerne og overlapper hinanden”.

Der findes hverken tid eller afstand. Det eneste, der er, er “livets lys”, som gennemtrænger hele universet.

Kosmisk menneskehed er, midt i en sådan tilstand, væsener, som bærer den oprindelige bevidsthedsenergi, der skabte universet og stadig styrer det i dag.

Der er hverken “jeg” eller “du”, hverken “den person” eller “denne person”.

Der er kun “vi”, hvor alt er forenet og harmoniseret.

Og samtidig hersker hver enkelt ubestrideligt som “skaberen af sit eget liv”.

Netop derfor gælder sandheden om, at “hver enkelt har hele ansvaret for sit eget liv” og “egentlig er intet andres skyld”.

Der er vel ingen, der lever med ønsket om at blive ulykkelig.

Alligevel er der på Jorden ikke så få mennesker, der ender med at leve med tanker om “ulykke” og sukker sig gennem livet.

Hvorfor er det blevet sådan?

Ved roligt at se på det og overskue det fra oven kan hver enkelt finde en måde at leve på, der kan bidrage til fuldendelsen af Jordens verden.

For at overskue alt i fugleperspektiv

Som jeg har sagt før, skal man, for at gøre et overskuende bevidsthedssynsfelt til sit eget, placere bevidstheden i en vibrationssfære, der ligger mindst én dimension over den fysiske krop.

Det er for eksempel ligesom dette: Hvis du bliver ved med at lade din bevidsthed klæbe til den tredimensionelle jord, kan du ikke så let overskue hele billedet af havene og kontinenterne på den tredimensionelle planet Jorden, men hvis du overfører Jorden til et todimensionelt verdenskort, kan du med ét blik forstå hele billedet.

Hvorfor kan man sige det? Fordi din bevidsthed, som er i tre dimensioner, overskuer Jorden, som er foldet ud i to dimensioner.

I forbindelse med det har jeg jo også fortalt, at for at se verden i fugleperspektiv skal man samle hele nutiden, fortiden og fremtiden i “dette øjeblik”.

Netop den fremgangsmåde er hemmeligheden bag at “placere bevidstheden i en vibrationssfære, der ligger mindst én dimension over den fysiske krop”.

Hvis jeg skal uddybe det lidt, så er det godt at tage dig selv og andre, kvinder og mænd, gamle og børn, fjender og venner, ofre og gerningsmænd, levende væsener og naturen, fortidens begivenheder og forudsigelser om, hvad der måske sker i fremtiden – alt det, du overhovedet kan erkende – og ind i det sande nu trykke det sammen, klem, klem, klem, klem, klem, klem, klem, som når man kærligt former en risbolle.

Alt det, du ser med din dualistiske tankegang, skal du med al den oprigtighed, du kan mønstre, samle i “her og nu”.

Så har din bevidsthed, før du ved af det, gennemgået en dimensionel opstigning, og du er forvandlet til et menneske, der kan overskue sig selv, andre og verden fra en dimension højere oppe.

Pointen er “før du ved af det”.

Derfor er det godt, når du har ladet din erkendelse smelte ind i dette øjeblik, ikke at klamre dig til det, men at glemme det et øjeblik.

Så kommer der helt sikkert en tid, hvor du uden at vide det er blevet opdateret til et menneske, der overskuer alt, så du kan trygt stole på din mission og gøre dit bedste hver dag.

Men de fleste mennesker viger tilbage, før de overhovedet har prøvet, og beslutter fra starten: “Umuligt, det nytter ikke, det kan jeg ikke”, og giver op.

Hvis man har overskud til at sende sådanne tanker ud, var det egentlig nok bare at blive ved med at lave “hjertets risboller” med hele sit hjerte.

Erkendelsen af “her og nu” og “det sande nu” viser sig, når du forener dit hjertes højre og venstre hånd.

Derfor er det godt at samle hænderne med hele sit hjerte.

(Fortsættes næste gang)