Forskellen mellem afhængighed af andre og at hjælpe hinanden
Udgivet Opdateret
Er dit hjerte mon bundet af en tanke som »det er pinligt at være afhængig af andre«?
Voksne med den tankegang er måske som børn blevet rost af de voksne omkring dem for at være selvstændige børn, der ikke krævede meget.
Men når man bliver voksen, går det ikke længere.
For som barn hjalp de voksne omkring en en, hvis det så ud til, at man virkelig var i knibe, også selv om man ikke sagde »hjælp mig«.
Men når man er blevet voksen, er der ingen, der rækker en hånden, hvis man ikke siger »hjælp«.
Resultatet er, at utroligt mange mennesker presser sig selv for hårdt, knokler og får deres hjerte knust.
Hvis du bærer på sådan en stolthed, så prøv stille og roligt at give slip på den.
»Tankevanen med afhængighed af andre« og »ånden i at hjælpe hinanden« er grundlæggende forskellige.
Prøv at tænke over, hvorfor så mange mennesker lever på én og samme planet, der hedder Jorden.
Det er vel for, at alle skal hjælpe hinanden, bidrage med hver deres styrker og alle sammen skabe en bedre verden, ikke?
Prøv at se tilbage på Jordens historie.
Fordi man ikke længere forstod selv sådan et selvfølgeligt livsprincip, begyndte man at trodse hinanden, det ændrede sig med tiden til konkurrencetænkning, og man faldt i modsætningstænkningens faldgrube, hvor man ville stå over andre og trykke andre ned under sig, ikke?
Nu er netop tiden til at huske, hvorfor Jordens menneskehed eksisterer.
Og lad os også spørge os selv og svare om følgende, indtil vi finder de sande svar.
Hvad er vi født for?
Hvad bør vi udrette, mens vi lever i denne verden?
Hvordan bør vi dø?
Hvis man lever ud fra sådan en filosofisk søgen, kan man let give slip på unødvendig stolthed og leve roligt med oprigtighed i det, man bør gøre.
