Lad os leve på en måde, der lader livet leve

★Livets sandhed

I Lukasevangeliet i den kristne Bibel er der overleveret ord, der peger mod universets sandhed.

“Den, der søger at frelse sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for min skyld, skal bevare det.”

Med vores ord betyder det: “Når man helt giver slip på det selv, man tror er en selv, når man frem til at få livets sande bevidsthed.” Det “liv”, der tales om i Bibelen, betyder antagelsen om, at man er det selv, man tror, man er – de tanker, der klæber tæt til den fysiske krop.

Og som vi ser det, er de ord, Jesus sagde dengang, en smule anderledes end de ord, der er oversat og overleveret i dag.

Det, Jesus sagde dengang, var dette:

“Den, der søger at frelse sit liv, skal miste det, men den, der mister sit liv for Guds skyld, skal få det sande liv.”

Hvorfor blev ordet “Gud” erstattet med “min”? Fordi det, efterhånden som ordene blev givet videre af senere mennesker, der inderligt elskede Jesus, kom til at blive skrevet sådan.

Og Gud er ikke “en eller anden stor person i himlen” med en personlighed adskilt fra ens egen. Gud betyder hvert menneskes guddommelige bevidsthed, det sande hjerte, der bor i det guddommelige rige.

I deres tid kunne de religiøse ledere endnu ikke tænke på sig selv som Gud, så når de vejledte de troende, gav de grundlæggeren autoritet og tilbad ham som Gud eller fik menneskene til at tro på et absolut væsen i himlen og placerede menneskene under det for at vejlede menneskers hjerter.

Men nu, hvor tidsalderen er skredet så langt frem, er vi nået dertil, hvor menneskene ikke kan komme længere, medmindre de kender den virkelige sandhed.

Lige nu viser der sig over hele verden bevægelser, der genopliver menneskets guddommelige bevidsthed og vejleder nutidens mennesker, ikke sandt?

Man kan sige, at det sker, fordi det skulle ske.

Så nu må alle Jordens mennesker vende tilbage til livets sandhed, koste hvad det vil.

For det vil blive den vigtige nøgle til, at civilisationen på Jorden kan blive ved med at stråle.

Så her er et spørgsmål: kender du den absolutte betingelse for, at mennesker kan få det sande liv og blive genfødt som guddommelig menneskehed?

★For at leve livets lys

Det er den sandhed, vi nævnte i begyndelsen: “Hvis man kaster sit liv bort, kan man få livet.” Hvis man giver slip på den selvbevidsthed, der er bygget på antagelsen om, at man er det selv, man tror, man er, begynder livets eget guddommelige lys at virke på kroppen og bevæge ens hjerte og krop.

Når det sker, forsvinder al tøven.

Handlingen at tænke sker på et øjeblik, og der er ikke længere nogen tidsforskydning mellem bevidsthed og handling.

For eksempel i hverdagen: hvis du går ud og handler for at købe noget til aftensmaden, holder du op med at pine dig selv med “Skal jeg tage det her? Eller det der? Eller måske det derovre?”

Hvad betyder det? Det betyder, at før der overhovedet er et mellemrum til at tænke, går din krop hen til det, du har brug for, og din hånd rækker ud efter det.

Du tænker måske: “Det gælder kun rige mennesker, der ikke behøver at bekymre sig om penge,” men det sker, uanset om man er velhavende eller ej.

Og det bliver sådan i alting. Både på arbejdet og i privatlivet kan man træffe den rigtige beslutning på et øjeblik, og man holder op med at begå fejl.

Og hvad sker der så? Den tid, man før brugte på at bekymre sig, kan bruges på bevidsthedens skabende udfoldelse, og ens skæbne vender til det bedre.

I nutidens verden, hvor åndeliggørelsen er skredet så langt frem, kan enhver gøre dette.

Løsn rammen af faste forestillinger som “Det kunne jeg aldrig, det er umuligt,” og vend tilbage til livets frie og grænseløse natur.

Måden at gøre det på er at holde din vejrtrækning dyb, dyb, hver dag, hver time, hvert minut, hvert sekund.

Så længe man gør det, bliver enhver helt sikkert sådan.

Hvis du tror, det ikke er sandt, så prøv det.

I en ikke så fjern fremtid vil du opdage, at du, før du vidste af det, er blevet genfødt som et menneske, der er guddommeligheden selv.