For at stemme ind på guddommelighedens vibration

★For at leve stemt ind på guddommelighedens vibration

Det er et problem, hvis man altid lever med blikket bagud, men af og til er det godt at se tilbage på rejsen indtil nu og overveje: “Lever jeg i overensstemmelse med universets love? Lever jeg, mens jeg udtrykker guddommelighed?”

Ved at gøre det kan man stemme sig selv ind på guddommelighedens vibration.

Og når man ser ned på livet oppefra på denne måde, hvad enten det er ens eget liv eller en andens, er det godt at se det ud fra målestokken om, hvorvidt livets lys bliver brugt levende og fuldt ud under loven om universets store harmoni.

For livets kernepunkt ligger i at leve ved fuldt ud at udtrykke den fuldkommenhed i livet, man havde fra begyndelsen, i sit eget sind og sin egen krop.

Vi har sagt før, ikke sandt, at hjertet og kroppen er pensler, der udtrykker livets frihed, og at denne verden er det lærred, som livets skaberkraft males på.

Før man lægger mærke til denne mening med menneskelivets eksistens, ved man måske ikke, hvordan man skal bruge livsenergien, og man kan blive plaget af relationer eller have svært ved at bevæge sit liv frit.

Selv om det ikke går så vidt, går mange mennesker gennem dage, der ikke går, som de gerne ville, uden at udtrykke livsenergiens oprindelige natur.

I sådanne stunder bliver ens hjerte let pigget, man føler sig frustreret over en virkelighed, der ikke vil samarbejde, og man kan ende med at gå rundt og rundt på det samme sted.

Det, man skal tænke meget grundigt over her, er, at skæbnen ikke skabes af dette liv alene.

Som vi altid siger, skabes skæbnen af tanker og gerninger i forskellige tidligere liv plus dette nuværende liv.

Så mennesker, der går ud fra, at “livet kun sker én gang”, føler absurditet og uretfærdighed over deres egen og andres skæbne og prøver til sidst at undslippe smerten ved at gnide sig mod andre ved at flygte ind i en nihilistisk bevidstheds hule. Men det alene fjerner ikke smerten i deres hjerter, så i sådanne stunder har de en tendens til at ende i en tilstand, der ligner at lege tagfat med lidelsen inde i hulen. Men der er en udgang – det er der virkelig.

Man behøver ikke at kende sine tidligere liv – det, der betyder noget, er at kende sit sande selv.

Hvorfor behøver man ikke at kende sine tidligere liv? Fordi alle ens tidligere liv stråler, når ens nuværende selv er stemt ind på livets væsen.

Hvis man skulle kende sine tidligere liv, ville det være indrettet sådan, at alle kendte dem fra begyndelsen – men sådan er det ikke, vel?

Lad os sige det igen: kend dit sande selv.

Og til det er der ingen anden vej end at blive ved med at gøre sin vejrtrækning dybere.

Mens man lever og overlader sig til den dybe vejrtræknings klang, bliver ens bevidsthed, før man ved af det, dybere ind i det guddommelige riges inderste dimension, og ens sande selv kommer op til overfladen.

Og hemmeligheden bag, at eftertanke i sig selv bliver til at stemme ind på guddommeligheden, er at have en fuldkommen erkendelse af guddommeligheden.

Vi har før talt om at overskrive og gemme sin bevidsthed, ikke sandt?

Ved at blive ved med at forestille sig en fuldkommen erkendelse af guddommeligheden bliver ens hukommelse overskrevet, og de negative vanetanker, ens tidligere selv havde, blegner.

Det vil man forstå, hvis man gør det, og ikke, hvis man ikke gør det.

I vor tid, hvor Jordens åndeliggørelse er skredet frem, kan enhver, der bliver ved, forblive bevidst om sin guddommelighed på yderst kort tid.

Vi er trådt ind i et stadie, hvor enhver kan være bevidst om sin guddommelighed i et minut eller ti minutter.

Nu er vi trådt ind i stadiet, hvor det gælder, hvor længe man kan opretholde guddommeligheden.

Bliv ved med at være ét med dit sande selv.

Lev livets lys.

Du kan gøre det.

Uden undtagelse.