Sådan bruger man de bevidsthedsressourcer, man har nu, effektivt og udvider sit område (første del)

Årsagen, når man føler, at man er kørt fast i dagene med at stræbe efter bevidsthedens udvikling

Når du stræber efter bevidsthedens udvikling og tænker, at du vil forandre dig, ønsker at forandre dig, gerne vil forandre dig, sker det så aldrig, at du synes, du slet ikke kan forandre dig, eller at du føler, at tærsklen er høj?

Sådanne bekymringer opstår, fordi der et eller andet sted er noget urimeligt, spildt eller hensynsløst i den måde, du bruger dine bevidstheds ressourcer på.

»Bevidsthedsressourcer« betyder her både overfladebevidstheden og de vanemæssige tanker, men enkelt sagt er det det selv, du tror er dig selv.

Set fra guddommelighedens side er bevidsthedens område hos en bevidsthed, der ikke er fuldt udviklet, meget snævert.

Derfor har man travlt med at få de få bevidsthedsressourcer til at slå til, kan ikke bruge dem, som man vil, og bliver plaget af negative tanker som dem i begyndelsen.

Sagt fra en anden vinkel kan overfladebevidstheden, når guddommeligheden ikke er udviklet, også kaldes »begrænsede ressourcer, der er bestemt til at forsvinde«. Men fordi man prøver at forandre alle disse begrænsede ressourcer på én gang og går i gang med troen på, at man kan forandre dem i ét hug, føler man nederlag, eller ens tanker bliver behersket af opgivelse over at være kørt fast.

Det er i praksis hensynsløst, en nytteløs modstand og alt for tvunget, så selvbevidstheden i det underbevidste område sætter en stopper for det, og i mange tilfælde bærer det i sidste ende ikke frugt.

Hvordan bevidsthedsressourcerne bliver brugt i dagligdagen

Selv om man i dagligdagen prøver omhyggeligt og med god tid at forblive i en bevidsthedstilstand, der ikke bliver revet med af tankevanerne, så er der jo tidspunkter, hvor det er nødvendigt at træffe øjeblikkelige beslutninger, hvor det ikke kan lade sig gøre.

Faktisk bliver bevidsthedsressourcerne oftest brugt til formål, hvor man skal træffe beslutninger slag i slag, så selv hvis man prøver at vende de få tilbageværende bevidsthedsressourcer mod at udfolde guddommeligheden, er det som en dråbe i havet, og det ender tit med, at man ikke opnår de store resultater.

Når med tiden over halvdelen af overfladebevidstheden er kommet ind i guddommelighedens bevidsthedsområde, forstår man tydeligt, som det udtrykkes i ordene »form er tomhed, tomhed er form«, at den verden, man troede fandtes, var en illusion (ikke fandtes), og at den verden, man troede ikke fandtes, var den sande virkelighed. Man bliver ikke længere begrænset af den endelige verden (fænomenverdenen), og bevidsthedens område udvider sig flere hundrede eller tusinde gange i forhold til den tid, hvor man var overbevist om, at den fysiske krop var en selv, og derefter kan man frit bruge sine tanker (det bliver som at sætte en stor bils motor i en lille bil). Men indtil man når dertil, må man effektivt bruge de endelige bevidsthedsressourcer, man har nu. (Fortsættes næste gang)