Lad os polere det guddommelige riges hjerte frem (anden del)

​ Tidligere artikler med samme titel

[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-331/”]

 

(Fortsat fra sidst)

★For at lade værdigheden gennemgå dimensionel opstigning til guddommelig karakter

Jeg sagde jo, at værdighedens ultimative skikkelse, den højeste værdighed, kaldes guddommelig karakter.

Og jeg sagde også, at alle mennesker har guddommelighed.

Det betyder, at selv mennesker, der ser ud til ikke at have den mindste smule guddommelighed, har værdighed; den er bare besudlet af karmiske tanker og er ikke kommet op til overfladen.

Fordi der er guddommelighed dybt i hjertet hos alle Jordens mennesker, har alle mennesker værdighed, bag den er der åndelig karakter, og endnu længere inde er der guddommelig karakter.

Det er bare, at mange menneskers hjerter er som uslebne diamanter, så de ikke kan udstråle livets lys’ glans.

Den tilstand er en personlighed, hvor perler og grus er blandet, en tilstand, hvor værdigheden ikke er kommet til syne. (Bevidsthedsniveauet er grundskoleelevens.)

Og for at genoplive guddommeligheden, som er livets oprindelige natur, fra den fysiske krops side, skal man først polere værdigheden frem, som er guddommelighedens fremtræden tættest på den fysiske krop.

Så bliver man uundgåeligt et menneske, der har tilegnet sig værdighed, ligesom man automatisk går videre fra grundskolen til mellemskolen, når man når den alder.

Hvis man dér polerer værdigheden, så den skinner blankt, bliver man, ligesom man består optagelsesprøven til gymnasiet og går fra mellemskolen videre i gymnasiet, et menneske, der viser en åndelig karakter, der bygger på åndelighed.

Og hvis man dér igen polerer åndeligheden og hæver sin åndelige karakter, går man, ligesom man består optagelsesprøven til universitetet og går fra gymnasiet videre på universitetet, ind i det trin, hvor man lærer og udtrykker den guddommelige karakter, der bygger på guddommelighed.

Den guddommelige karakters trin er en verden med en næsten uendelig dybde, endnu mere end før.

Hvis man bare er en smule uagtsom dér, er det en verden, hvor det er naturligt, at man straks vender tilbage til den åndelige karakters læring, så man må ikke slappe af, bare fordi man er kommet ind i det trin, hvor man lærer og udtrykker den guddommelige karakter.

Mennesker, der når så langt, er overhovedet ikke uagtsomme fra begyndelsen, men for at forklare det letforståeligt for jer, er det sådan.

Og hvordan polerer man så værdigheden og den åndelige karakter frem, som man kan kalde begynder- og mellemniveauet? Med det rolige sædvanlige åndedræt som grundlag skal man blive ved med at råbe ordene

»Måtte jeg være et menneske med dyb kærlighed«

»Måtte mit hjerte blive fyldt med kærlighed«

»Lad mig blive et menneske, der kun er kærlighed«

med en oprigtig hjertets stemme, som om man ofrede dem til det Højere Selv, der er dybt i hjertet og leder en.

Hvis man kan sige det højt, er det bedre, men for dem, der sjældent har tid til at være alene, er det også godt bare at blive ved med at råbe det i hjertet.

Alene det viser en betydelig virkning på kort tid, og ens personlighed forandrer sig fuldstændig til en natur med værdighed og åndelig karakter, så prøv det.

Og hvordan rykker man op fra den åndelige karakters trin til den guddommelige karakters trin? Ligesom man som en selvfølge anerkender, at ens eget livs inderste væsen er selve guddommeligheden, skal man anerkende hele menneskehedens guddommelighed med en selvfølgelig erkendelse.

Det betyder at bruge tanker, ord og handlinger, der anerkender ens egen og andres guddommelighed i alle situationer.

Når man bliver ved med det, gjorde man det i begyndelsen (på trinnet med blot en personlighed, før værdigheden) halvt i tvivl, men før man ved af det, bliver den selvfølgelige erkendelse med rod i det guddommelige rige poleret frem, og der kommer en dag, hvor man uden løgn eller falskhed kan tænke: »Ligesom jeg selv er et guddommeligt væsen, er alle mennesker også guddommelige væsener. Derfor, uanset hvordan de fremtrædende ord og handlinger er, kommer der helt sikkert en tid, hvor alle genopliver deres guddommelighed, og en verden i stor harmoni også folder sig ud på Jorden.«

Vi ønsker at skabe så mange mennesker som muligt i Jordens verden, der kan tænke sådan.

Det er derfor, vi på den måde hver dag, på alle mulige måder, fortæller dig sandhedens tale. (Slut)