For at leve livfuldt

★Lad os leve og lade livet virke

Lever du, mens du lader dit liv virke?

Det er et vigtigt spørgsmål, så jeg siger det igen med andre ord.

Lever du, mens du lader din guddommelighed virke?

Hvis mennesket lever sine dage med trofast at opdyrke sin egen guddommelighed, bliver hver dag et skatkammer af erkendelser, og der udfolder sig et liv, der ikke har noget med kedsomhed at gøre.

Kedsomhed er, så at sige, en midlertidig stemning, der opstår, når livet ikke bliver brugt, når man ikke lever.

Beviset er, at når der udfolder sig en situation foran en, som egoets følelser er tilfredse med, forsvinder det dårlige humør fra lige før, stemningen skifter pludselig, og man bliver spændt, glad og munter, ophidset, ikke?

Også det er billedet af de karmiske tankevaner, der forsvinder, og det er ikke den guddommelige bevidsthed, der kommer fra menneskets inderste væsen.

Og for at vende tilbage til det før: når man lader livet leve livfuldt, kommer guddommeligheden helt naturligt til syne, og man kan se dele, man ikke kunne se før, og opdage ting, man ikke kunne opdage.

Derfor har man ikke tid til at kede sig.

Kedsomhed er for det meste billedet af et menneske, der står og stirrer tomt ud i luften, fordi det ikke ved, hvordan man bruger livet (bevidsthedsenergien).

★ For at trække den uendelige visdom frem, der bor i guddommeligheden

Jeg tror ikke, at der blandt dem, der interesserer sig for vores tale, er nogen, der ikke ved, hvordan man bruger livsenergien, men som reference til senere at formidle sandheden til mennesker kan jeg sige, at når man ikke ved, hvordan man bruger det liv, der holder en i live, er man som regel i en tilstand, hvor man ubevidst lader sine tanker flyde.

Og ser man nærmere på den tilstand, trækker man vejret overfladisk og ubevidst.

Jeg har jo tidligere fortalt, at åndedrættet er »den oprindelige kraft, der forbinder menneskets fysiske krop med de livsvibrationer, der bevæger den«.

Mennesket kan leve, fordi det trækker vejret, men mange trækker vejret virkelig ubevidst, uden at tænke nøje over den kendsgerning, at man gennem åndedrættet tager livets kildes energi ind, og at fornyelsen af de åndelige og fysiske celler sker ved åndedrættet.

Og så udånder man ikke den gamle ilt, man har taget ind, grundigt, men lader den samle sig i bunden af lungerne og blive til giftstoffer, og når de cirkulerer i kroppen, fremkalder de forfald i hjerte og krop.

Vi bliver ved med at tale om vigtigheden af åndedrættet på alle mulige måder, fordi vi på en eller anden måde gerne vil have, at I kommer ud af den tilstand.

Når åndedrættet bliver roligt, kan det liv, der virker i det menneske, stråle.

Det betyder, at man kan leve og lade livet virke fuldt ud, altså at man kan leve og lade guddommeligheden virke.

Det er aldrig for sent at begynde med det dybe åndedræt, så når du har forstået, hvor vigtigt åndedrættet er, så prøv fra i dag, fra netop dette øjeblik.

Så begynder dit liv pludselig at virke, den uendelige visdom, der bor i guddommeligheden, bliver sat i gang, og det at få dit eget liv til at stråle bliver noget, du uden besvær kan.