Fra relativitet til helhed

★Når man er i relativitetens bevidsthed

Det er svært at formidle den virkelige sandhed til mennesker, der helt har glemt livets sandhed, ikke?

Viser man iver, køler den anden af, og trækker man sig, læner den anden sig frem; det er sjældent, at hjerterne mødes præcist.

I den forbindelse vil jeg gerne have, at I ved, at selv om den, I taler med, er et enkelt menneske foran jer, er det godt at fortælle, som om I talte til hele menneskeheden, uden at kaste jer over (fordybe jer i) et bestemt individ.

Hvad sker der så? Hjertet hos jer, der fortæller, kommer i en sindstilstand, hvor der fra begyndelsen ingen tilknytning er til et bestemt individ, og I kan lade den universelle sandhed, der gennemtrænger universet, lyse.

Det er, så at sige, en uovervindelig sindstilstand.

For I lyser bare, og uanset hvordan dem, der modtager lyset, tager imod det, kan I forblive i tanker uden den mindste tilknytning til det.

I praksis er det vigtige aldrig nogensinde at tænke, at man for enhver pris vil få den anden til at forstå eller få den anden til at begribe.

For det er intet andet end tilknytning.

At man ikke kan slippe tilknytningens hjerte, betyder, at ens hjerte er i den samme relativitetens verden som den andens, og taler man sandhed i sådan en sindstilstand, når den virkelige klang ikke rigtig frem.

★Hvis man er i helhedens bevidsthed

Det er godt altid at placere hjertet i helheden, i det hele.

Det betyder, at det er godt at lade hjertet falde til ro i det guddommelige rige, og hvis man selv er sådan, kan der ikke opstå jeg-tanker om at gøre det ene eller det andet ved den anden.

Måden at gøre det på er at holde det sædvanlige åndedræt roligt, og hvis man bare kan det, kan man være i helhedens hjerte uden nogen form for besvær.

Lad dagens tale slå solid rod i hjertet, og prøv at omgås menneskene omkring dig.

Så bliver menneskene omkring dig prægtige, uden at du ved af det.

Det forandrer sig helt naturligt til en situation, hvor der ikke er behov for, at det individuelle »mig, mig«-selv anstrenger sig og tænker: »Hvordan skal jeg hjælpe, hvad skal jeg gøre?«

Det er grunden til, at et uselvisk hjerte er uovervindeligt.

For selv uden at tænke på, hvad man selv skal gøre, leder det, man helt naturligt gør, af sig selv både en selv og andre i retning af den store harmoni.

I har allerede kraft til at rense omgivelserne blot ved at være til.

Bliv dybt bevidst om det, og stem jeres ord og handlinger ind på guddommeligheden, så længe I er vågne.

Hvis I gør det, bliver alt, før I ved af det, helt sikkert ført godt, uden at I behøver at anstrenge jer med tanken: »Jeg må gøre noget ved det.«