Lad os polere det guddommelige riges hjerte frem (1. del)

★For at bringe guddommelig bevidsthed og fysisk kropsbevidsthed til at blive ét

Når mennesker er adskilt fra deres sande selv (deres guddommelige bevidsthed), bliver deres daglige vejrtrækning ubevidst overfladisk.

Det er virkelig bemærkelsesværdigt – sådan er det for alle, uden en eneste undtagelse.

Men en midlertidig overfladisk vejrtrækning, som efter hård motion, hører ikke ind under denne kategori, så forveksl endelig ikke de to.

Når vi taler storladent om “guddommelig bevidsthed”, tænker nogle måske: “Det har intet med mig at gøre.” Men selv om det ikke er hele tiden, så i hvert fald nu og da i løbet af dagen udtrykker næsten alle det guddommelige riges tanker, ord og gerninger i deres overfladebevidsthed.

Når mennesker føler, at ordet “guddommelighed” ligger uden for deres rækkevidde, er det, fordi de fuldstændig har glemt deres sande hjerte og sande væsen i livets hjem, så det føles som “noget ophøjet, langt fra mig”. Men alligevel siver guddommelighedens gnistren i hverdagens tilfældige øjeblikke ud af hvert enkelt menneske og danner Jordverdenens værdighed.

Den ultimative – eller højeste – form for den værdighed kaldes guddommelig karakter.

Hjerter som intelligens, fornuft, venlighed, ønsket om at beskytte det, der er dyrebart, mildhed over for en selv og andre og ønsket om at samarbejde med dem omkring en og være nyttig for helheden er alle det guddommelige riges hjerter – tanker baseret på guddommelig karakter – og mange mennesker taler og handler ubevidst på grundlag af sådanne tanker.

Guddommelighed er menneskets oprindelige natur og et uundværligt kerneelement.

For der er ikke et eneste levende menneske uden guddommelighed.

Hvis alle guddommelighedens vibrationer trak sig tilbage og forsvandt fra denne verden, ville verden se ud nøjagtig som et helvede. Heldigvis er sådanne åbenbarelser begrænsede og sker kun her og der spredt rundt i verden.

Så hvis nogen nær dig udtrykte den slags helvedesagtige væremåde, eller en virkelighed af skrigende kaos udfoldede sig omkring dig, hvordan ville du så reagere på disse mennesker eller den situation?

Kunne du se guddommeligheden dybt i menneskene?

Kunne du se gennem den tragiske vending til en strålende fremtid bagved?

Vi siger altid, ikke sandt, at guddommeligheden bor i alle, og at der intet er, der ikke er guddommeligt.

Andre menneskers ord og handlinger, der formørker ens hjerte, hvis man kun ser på overfladen, og også tragiske skæbner er kun en del af overfladen, intet andet end forbigående begivenheder.

For mennesker, der tænker, taler og handler med deres bevidsthed placeret i det guddommelige rige, ser de, når det er et menneske, det harmoniske væsen; når det er en skæbne, ser de en fremtid, der kun kan blive bedre, åbne sig; og de kan finde guddommelighedens gnistren bag alt.

Og de dage fulde af håb bag de fortvivlende fænomener ses på samme tid, overlappende, ikke som blot ønsketænkning, men som den fremtid, der helt sikkert vil komme.

Lad os her tale om et synspunkt, der mangler i menneskehedens almindelige perspektiv: selv mennesker, der ikke gør andet end at plage dem omkring sig, eller som viser tænder mod samfundet som dæmoner, opfører sig ikke sådan over for alle.

Det er ret almindeligt, at en, der tænker, taler og handler umenneskeligt udenfor, er en god far eller mor, så snart de træder inden for i deres hjem, eller kun udtrykker guddommelige tanker og gerninger over for bestemte mennesker.

Mennesker har en tendens til at få deres øjne og ører fanget af sensationelle ting på overfladen og undlader at forstå de dele, der ikke ses. Men intet er mindre pålideligt end at bedømme mennesker som “det menneske er godt, det menneske er dårligt”.

For man kan kun erkende en meget tynd del af overfladen – og oven i købet kun den side af dem, der reagerer på ens eget bevidsthedsniveau. (Fortsættes)