Menneskets fødsel og livets sandhed (første del)

★Menneskets fødsel

I dag vil jeg i forbindelse med den glædelige begivenhed, at et menneske bliver født ind i den fysiske verden, tale om fødslens betydning og om genfødsel.

Den kendsgerning, at menneskeheden ikke bliver født i en voksens skikkelse, men i et spædbarns skikkelse, åbenbarer, at mennesket er en del af Gud.

På Jorden har det indtil nu også haft den betydning, at man i alle tider mindede menneskene om denne kendsgerning, så de ikke helt skulle glemme den.

Selv om det spædbarn, der bliver født, kommer fra det, I kalder den anden verden, til denne verden, bliver det født med både erindringerne fra den anden verden og fra tidligere liv nulstillet til en helt blank tilstand, ikke? (I de senere år er der også børn, der husker.)

Og kort efter fødslen har det hverken visdom eller viden, kan ikke holde hovedet selv og kan ikke gå på egne ben, så hvis ikke de voksne tog sig af det, ville det svækkes og dø.

Derfor opdrager de fleste voksne et barn, når det bliver født, ikke?

Og ved selv at opleve den hellige begivenhed »livets fødsel« vender de mennesker, der bliver barnets forældre, deres tanker mod livets mysterium, føler ærefrygt og undren over dets vældige kraft og bliver rørt og bevæget til det dybeste.

Derved får de voksne, der føder og opdrager børn, ved at genopleve det forløb, hvorigennem guderne har født og opdraget jer, lejlighed til gennem erfaring at lære den guddommelige kærlighed, hvor moderlighed og faderlighed forenes i harmoni og nærer et menneske.

Og det menneske, der bliver født, får, ved at blive født med erindringerne fra den anden verden og fra tidligere liv forseglet, en enestående lejlighed til, uden at være bevidst om den karma, det har båret med sig gennem generationer siden tidligere liv, at opfylde den gennem erfaring i dette liv, som var det første gang, og gå videre til et nyt trin i læringen.

Så der ikke opstår misforståelser, vil jeg sige, at det, jeg lige har fortalt, handler om almindelige sjæles fødsel.

★Særlige sjæles fødsel

Blandt de sjæle, der bliver født og lever hele livet med et hjerte og en krop, der ikke fungerer frit, og de sjæle, der stiger op til himlen kort efter fødslen, er der også hellige sjæle, der har fået den ædle opgave at rense forfædrenes karma gennem generationer.

Og når de almindelige sjæle bliver født ind i denne verden, kan de ikke udholde den store forskel i vibrationer, denne verdens grove klang, og derfor bliver de overført til moderens liv med bevidstheden sovende og holdt i søvn også i livmoderen. Men nogle ganske få genfødte højtstående guddomme bærer som sammensatte ånder karmaen fra de åndelige slægtslinjer, de er forbundet med, og tilbringer dagene i livmoderen, fra overgangen til moderens liv til fødslen, med bevidstheden vågen og søger ved at udholde denne lidelse at bringe stor karma til at forsvinde.

Tilstanden er ikke den samme for nogen, og hvis jeg forklarede detaljerne, ville der ingen ende være, så jeg nøjes med at forklare hovedtrækkene. Men både den, der bliver født, og den, der føder og opdrager, får på den måde, uden at vide det, midt i menneskelivets hverdagsagtige gøremål samlet erfaringer til at lære sandheden og lade sjælen stråle.

★Det, der forvalter fødslen

Det, der leder jer i den forbindelse, er, som du ved, jeres skytsguddomme og skytsånder.

Hos hver og en er der en skytsånd som forfædrenes repræsentant for jer, de underskytsånder og vejledende ånder, der hjælper skytsånden, og en skytsguddom, en del af lyset fra livets kilde, som samler dem og våger over dem fra dimensionernes dyb og giver skytsånderne kraft. De bevæger jeres fysiske kroppe, våger over jeres liv og giver af og til også råd gennem andre mennesker.

Og derudover leder de også af og til gennem glimtet kaldet første intuition dem, der har en dyb forbindelse med deres eget inderste, eller som prøver at genoplive denne forbindelse. (Fortsættes næste gang)