Enhed med det guddommelige selv er begyndelsen på et guddommeligt liv
Udgivet Opdateret
Hør godt efter.
Denne gang vil jeg tale om »det, jeg gerne vil have, at du indprenter dig i hjertet i dette øjeblik«.
Selv om man er kommet så vidt, at man kan lade sin egen guddommelighed komme til udfoldelse i tanker, ord og handlinger, betyder det ikke, at man så ikke behøver at gøre mere.
Det er blot startpunktet for »et liv som guddommelig«.
Med andre ord er det blot et passagepunkt undervejs på den vej, der fører til at blive ét med livets kilde.
Jeg har jo tidligere sagt: »I rumsamfundet er jordmenneskenes bevidsthed stadig midt i sin vækst.«
Derfor er der blandt mennesker fra planeter, der kun har svage bånd til Jorden, nogle, der stadig i dag, når de drøfter emner om »frelse og genopretning af Jordens verden«, stille holder afstand og ser til og siger: »Vi kan ikke andet end at overlade det til deres eget valg.«
Prøv med overblikkets øjne at se på, at der stadig er jordboere, der ikke holder op med at kæmpe, selv om de har ødelagt naturmiljøet så meget.
Mange jordboere lever, ikke kun i krig og konflikter, et privatliv, der som altid står på selvcentrering.
Tiden er ved at være inde til at lægge tankegangen »bare jeg selv eller vi selv har det godt, er resten ligegyldigt« bag sig.
I sådan en tid har I levet, mens I huskede, at I selv er guddommelige væsener, og øvede jer i at lade dette livets inderste væsen komme til syne i jer selv.
Resultatet af det er nu tydeligt kommet op til overfladen, og mange mennesker er nået så vidt, at de lader deres egen guddommelighed komme til udfoldelse.
På den baggrund siger jeg det igen: det er nu, den virkelige begyndelse er.
I står bestemt ikke ved målet nu.
Man kan snarere sige, at det, der kommer nu, er starten på den sande træning, som begyndere, der har fået plads i den guddommelige verden.
Jo længere man kommer frem, desto mere kommer der landskaber til syne, som man ikke kunne se før, ikke?
For eksempel er der et landskab, man kan se derfra, når man er gået 100 meter frem ad vejen.
Og når man går endnu en kilometer frem derfra, er der et landskab endnu længere fremme, som man først kan se dér.
På samme måde åbner der sig i bevidsthedsudviklingens verden, jo mere man uddyber (guddommeliggør) sig selv, et nyt synsfelt, og den næste opgave bliver tydelig.
I den forstand kan man sige, at I er lykkelige mennesker.
For jeres verden har aldrig nogen ende, og I går til evig tid på en lysende vej af lys.
