Bevidsthedens udvikling er alt i alt (første del)

★Når menneskeheden udvikler sin bevidsthed, kommer himmel og jord af sig selv i harmoni

I har efterhånden hørt den slags tale, som »når bevidstheden hos den menneskehed, der bor på en stjerne, udvikler sig, bliver stjernens himmel og jord helt af sig selv født på ny som en verden i stor harmoni«, så mange gange, at I er ved at være trætte af at høre den, ikke?

Også hvorfor det er sådan, inklusive livets principper og universets lov.

Og blandt jer er der nogle, der blot ved at høre sådan en tale har husket deres guddommelighed, og der er også nogle, der har hørt om de daglige øvelser og måderne at bruge bevidstheden bevidst på for at komme dertil, og som, efter at have ført dem ud i livet i deres eget hjerte og deres egen krop, før de vidste af det, er ved at få deres guddommelige bevidsthed genoplivet.

Men samtidig er det også en kendsgerning på den anden side, at der er nogle, der, selv om de hører sådanne sandhedens taler om at genvinde menneskets oprindelige natur, sætter hjertets bremse (egoets tanker) på, lader den stærke overbevisning og de gode tanker, »jeg vil forandre mig, jeg vil blive forandret, jeg vil blive født på ny i et udviklet hjerte og en udviklet krop«, skrumpe ind og står og træder vande det samme sted.

Man kan sige »tiden til at blomstre var ikke kommet«, og så er der ikke mere at sige, men man kan også sige, at det, der rykker den rette tid til at lade sjælens bevidsthed træde frem tidligere eller senere, er den enkeltes valg ud fra sin frie vilje.

»De uudviklede tankebevægelser før bevidsthedens udvikling (egotanker, det individuelle selvs bevidsthed) er ikke det menneskes oprindelige hjerte« er en side af sandheden, men i den jordiske verden er det en kendsgerning, at det er åndelig energi, som det menneske selv har udsendt ved at misbruge livets lys. Så også de tankebevægelser, der er gået bort fra livets inderste væsen, er i sidste ende det menneskes frie vilje, og der er også den side, at man som den, der har udsendt disse tanker, selv må tage imod dem.

Det lyder måske strengt, men dette er lovmæssigt, så ingen kan bøje dette princip.

At onde gerninger, der hidtil er blevet begået i det skjulte, nu den ene efter den anden kommer frem i dagens lys mange steder i verden, kan også kaldes billedet af, at frøene fra tidligere tankehandlinger når deres modningstid. Og der er også mennesker og egne, der på grund af lokale naturkatastrofer pludselig er midt i lidelse, men det er ikke begivenheder, der skal bebrejde nogen; det er en tid til, at alle drager omsorg for hinanden og sender hinanden bønner. (Fortsættes næste gang)