Hemmeligheden bag ikke at opgive ascensionen (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-343/”]
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-344/”]
(Fortsat fra sidst)
★Årsagen til ulykke ligger i den fejlagtige erkendelse, der hører til astrallegemet og den fysiske krop
Og en anden egenskab, som de har til fælles, er, at de ikke klynger sig klæbrigt til noget.
Lad os for eksempel sige, at man beslutter sig: »Jeg vil udvikle min bevidsthed!«
Så langt er det det samme for mennesker med negative vaner og mennesker med positive vaner.
Problemet er det, der kommer bagefter: mens de med negative vaner bliver hængende og klamrer sig til tanken »jeg vil udvikle min bevidsthed!«, er de med positive vaner allerede gået i gang med at handle for at udvikle bevidstheden og bliver ikke stående og klynger sig (klamrer sig) til tanken (stedet) »jeg vil udvikle min bevidsthed!«.
Blandt dem, der stræber efter bevidsthedens udvikling, er der vel ingen, der ønsker at blive i en negativ tilstand, men resultatet er, at de er delt i dem, der bliver i den negative vanes tilstand, og dem, der ikke bliver dér, men går længere og længere frem, ikke?
Forskellen kan man også sige er forskellen på, om tankernes bestanddele er klæbrige, eller om de bliver ved med at flyde let og frit.
Og det er i virkeligheden kun den tankebevidsthed, der hører til den fysiske krop og astrallegemet, der har slået sig ned i negativiteten.
Hvis man gør alle de tanker, der hører til den fysiske krop og astrallegemet, gennemsigtige og fri for fastlåsthed, kan intet menneske reagere med tilbageskuende tanker, selv hvis det ville.
Bevidsthedens synsfelt udvider sig virkelig så meget, at man tænker: »Hvad var det dog for nogle dage, hvor jeg led og grublede indtil for nylig?«
Sagt på en anden måde er det bevidsthedsområde, hvis udsyn ikke er godt, kun en lille del af hele livsbevidsthedens område.
★Hemmeligheden bag at overskrive og gemme den vanemæssige erkendelse (2)
Hvis man skal give et billede af, hvad det betyder: hvis man inde i huset griller sanma-fisk på en lille kulgrill uden at tænde emhætten og uden at åbne vinduerne, fyldes huset med tyk røg, ikke?
Men går man udenfor, er himlen vid og klar blå, og der er ingenting i vejen.
I dette billede er astrallegemet huset, den fysiske krop er dig, der griller fisken, og rummet uden for huset er åndelegemets og det guddommelige legemes verden.
Også røgen, der har fyldt huset, vil, hvis man åbner vinduerne eller tænder emhætten, med tiden brede sig ud i luften og forsvinde, ikke?
Når bevidstheden sidder klistret fast til den fysiske krop, kan det virke meget svært at ændre den nuværende situation, men som i eksemplet: at lufte den røg (de negative vanetanker), man har lukket ud, ved at åbne vinduerne eller tænde emhætten, er at overskrive og gemme den mørke erkendelse med en lys erkendelse.
At man trækker sig tilbage med tanken »sådan en som mig« og overskriver og gemmer selvfornægtelsens og selvbegrænsningens erkendelse, er først og fremmest billedet af, at man lever og lader sig slæbe med af de vanemæssige minder og erkendelser, der helt har glemt livets sande væsen og sande hjerte, guddommeligheden.
Derfor skal man bare tænke på ny: »Nå, de hidtidige erkendelser var ikke noget, mit sande selv tænkte. Mit sande selv er guddommelighedens lys, der har del i den uendelige kraft, som skabte universet. Den fysiske krop er bare et af de yderste udsendte kontorer for det lys. Fra i dag vil jeg anerkende mig selv som et guddommeligt væsen og leve ved at bruge den uendelige skaberkraft, der bor i mig, og som jeg endnu ikke har trukket frem«, og så gøre det, man har lyst til, på den måde, man har lyst til.
Og hvis det i virkeligheden ikke var det, man skulle gøre, så åbner der sig med tiden en anden vej foran en, bare man lever positivt, så det er godt at lade tankerne flyde let og frit og leve ved at bruge bevidstheden frit og skiftende uden at lade sig fange af noget.
Og at gøre sig selv lille af hensyn til forpligtelser og bånd er også spild af bevidsthed, så det er ikke nødvendigt.
Udtryk frit og frejdigt det livets lys, du er født med.
For det er også meningen med at leve. (Slut)
