Nøglen til det overskuende ståsted

I dag vil jeg fortælle om, hvordan et menneske forvandles, når det bruger det liv, det har fået, og lever koncentreret i nuet fra øjeblik til øjeblik.

Du kan vel forstå den kotodama, som ligger i sandheden: “At leve oprigtigt i nuet er at leve, mens man hælder sin energi i ‘den bevidsthed, der er her og nu’, som hverken er fremtiden eller fortiden.”

Kotodama er, som det næsten ikke behøver at blive sagt, den klang og energi, der findes, før den viser sig som ord.

Når man lever sådan, omslutter man “alle de måder, tingene er på”, som ser ud til at eksistere adskilt og i modsætning til hinanden, og ens egen bevidsthed forvandles til en bevidsthed, der omfavner alt, hvad der er.

Det er, fordi din egen bevidsthed vokser og breder sig.

Nå, hvad sker der så, når bevidstheden vokser?

Før jeg forklarer det, lad os bekræfte, hvad mennesket oprindeligt er.

Mennesket er i virkeligheden selve livets lys.

Og jo mere dets bevidsthed udvikler sig, desto mere udvider bevidsthedens rækkevidde sig, og det er et væsen, der endda kommer til at tage del i den store harmoniske virksomhed i hele den planet, den galakse og den modergalakse, det hører til.

Lad mig se … Prøv for eksempel at forestille dig din krop, som er i den fysiske verden, som livets lys.

Den krop, du troede var dig, bliver større og bliver til en krop med en diameter på et par meter.

Den breder sig endnu mere og bliver til en krop på omkring fem meter.

Prøv trin for trin at forestille dig, hvordan din krop breder sig: 10 meter, 50 meter, 100 meter, 500 meter, 1 kilometer, 10 kilometer, 1000 kilometer, 10.000 kilometer.

Det oprindelige menneske er ikke en fysisk krop, men livets lys, så selvom kroppen bliver større, støder den ikke sammen med andre, og bygninger står heller ikke i vejen for den.

Den kan brede sig i det uendelige.

Netop det er livets lys’ største egenskab.

Hør her: Jo større dit hjerte bliver, desto mere omfatter det alt.

Du kommer til at kunne erkende alt som noget, der er i dig.

Du bliver klart bevidst om, at alt er noget, der findes inden i dig.

Prøv for eksempel at forestille dig, at en bevidsthed, der er vokset til Jordens størrelse … netop den er din egen bevidsthed.

Så er alle de begivenheder og fænomener, der opstår i Jordens verden, noget, der sker i verdenen i dit hjerte, ikke?

De mange guddomme, der findes i den guddommelige verden, er alle væsener med en bevidsthed, der ser på verden ovenfra med sådanne guddommelige øjne.

Det er nøjagtig det samme med kosmiske væsener som os, der allerede er blevet åndeliggjort og arbejder på andre stjerner.

I en ikke så fjern fremtid bliver også du snart forvandlet til et væsen, der ser på sig selv og andre med sådanne “øjne som livets lys”, så du må ikke lytte, som om det handlede om nogle andre.

I processen, hvor man gør sådanne overskuende guddommelige øjne til sine egne øjne, er der noget, som alle lægger mærke til.

Det er, at der mellem alle dualiteter, som ser ud til at eksistere adskilt – ting og ting, menneske og menneske, tid og tid, indre og ydre, organisation og organisation, hjerte og hjerte, ord og ord, kærlighed og had, gerningsmand og offer, kvinde og mand og så videre – findes et mellemrum (på japansk »awai«), der forbinder dem, og at det netop er, om man kan rette sin bevidsthed dertil, der er nøglen til bevidsthedens udvikling.

Det, der styrer dette mellemrum for hvert enkelt menneske, er det menneskes skytsguddomme og skytsånder.

Det betyder, at netop hvor meget man kan overlade de tanker, man har troet var en selv, til sine skytsguddomme og skytsånder, og hvor meget man kan forene sin bevidsthed med dem, er barometeret, der viser, hvor langt bevidsthedens udvikling er nået.

Når bevidstheden udvider sig endnu mere, kommer man til at kunne indse, at det, der ligger mellem dualiteterne, er bevidstheden fra livets store kilde, som skabte universet.

Når det sker, vil man sikkert kunne indse, at mellemrummet, som findes midt imellem dualiteterne, var den kildekraft, der lader alt eksistere, altså selve den universelle bevidsthed.

Det er måske svært at nå dertil med det samme, men de mennesker, der i deres daglige liv uophørligt beder taknemmelighedens bøn til deres skytsguddomme og skytsånder for at blive ét med dem, vil i en ikke så fjern fremtid kunne gøre den bevidsthed, der omfatter helheden, som jeg lige talte om, til deres egen.

Helt sikkert.

For ethvert menneske er kosmisk menneskehed, der rummer universets liv.

Du behøver ikke at prøve at tilegne dig svære teorier eller viden, så prøv at leve, mens du året rundt bliver ved med at tænke: “Tak, mine skytsånder.”

Så kommer den dag, hvor du kan opleve virkeligheden af det, vi har forklaret, med hele din sjæl, med selve livet.