Fornuften er solen, følelserne er vejret

★Solen skinner, uanset hvordan vejret er

Af og til bliver I revet med af en storm af følelsestanker og kommer til at tænke, tale og handle, så I glemmer fornuften, ikke?

I sådanne øjeblikke opfatter I det, som om der hverken er fred eller lykke omkring det menneske.

Men det er stadig kun en ensidig måde at se tingene på, og det er på tide, at I bliver klar over, at det er en tilstand, hvor bevidsthedens udsyn endnu ikke ser hele livets væsen. Så i dag vil jeg fortælle om himmelfænomenerne og menneskets væsen og forholdet mellem dem.

Uanset hvilken storm af følelsestanker der raser, er det ikke alt, hvad det menneske er.

Selv når man møder en begivenhed, der får en til at miste sindsroen, bliver revet med af følelsestanker og mister fornuften, så stråler »livet« i mennesket uforandret hele tiden, og dets inderste væsen er aldrig blevet formørket eller besudlet.

Ligesom solen uforandret skinner over skyerne, selv om det regner eller sner på jorden, eller der er tyfoner og orkaner.

Og det gælder, for at sige det helt ekstremt, selv for dem, der kaldes mordere eller terrorister.

★Menneskets væsen følger samme lov som himmelfænomenerne

Menneskets væsen er nøjagtig det samme som himmelfænomenernes væsen. Lovmæssigheden er så ens, at man kan sige, at universets og naturens tilstand folder sig ud i hjertet og kroppen, præcis som den er.

Lad os sige, at livets udspring, kilden, er en fiksstjerne.

Set fra Jorden er det solen.

Hvert enkelt menneskes liv er en enkelt stråle af lys, der udgår fra den sol, der hedder »livet«. Sådan er det oprindeligt for alle.

Og de enkelte planeter er hvert enkelt menneskes hjerte og krop.

Alle de levende væsener og al den natur, der findes på planeten, er hver af de åndelige celler og fysiske celler i hjerte og krop, og det vejr, du ser, er himlen, som den ser ud, når man kigger op fra jorden på det sted, som bevidstheden har zoomet ind på.

★Himmelfænomener og karma

I dag kan overfladebevidstheden hos mange mennesker på Jorden endnu ikke opfatte hele planeten, der hedder »mig selv«, som en helhed, der er en selv, så de kan kun erkende vejret på ét bestemt sted.

Selv om vejret er stormfuldt et sted i menneskets hjerte, så kan man, hvis man skifter stemning og ændrer det sted, bevidstheden zoomer ind på, få en klar og frisk følelse, som om de forbitrede tanker fra lige før aldrig havde eksisteret, ikke?

Når man på den måde frit kan styre sit hjerte som en planet, vil man slet ikke længere plages af dårligt vejr i sindet.

Endnu længere fremme må man så lade det guddommelige riges bevidsthed komme frem til overfladen, så der bliver klart vejr i alle egne af den planet, der hedder hjertet.

Og som det også stod i den »livets besked«, som du fornylig opfangede som en indre klang: når bevidsthedsudviklingen skrider frem hos mange mennesker på Jorden, så forsvinder det dårlige vejr mere og mere også fra himmelfænomenerne i den fremtrædende verden, i samme grad som det dårlige vejr er forsvundet fra himmelfænomenerne i menneskenes hjerter. Med tiden forsvinder også de unødvendige temperaturudsving, og det bliver en verden med et behageligt klima som et evigt forår.

Det bliver en tilstand, hvor der kun falder mild regn, der vander planterne om natten.

Det er, fordi der ikke længere er behov for at lade det regne for at rense karmiske tanker.

★Forholdet mellem himmelfænomener og mennesker

På den måde står himmelfænomenerne og menneskets væsen i et nært og uadskilleligt forhold til hinanden, og vejret på en planet svarer til bevidsthedsniveauet hos den menneskehed, der bor på stjernen.

Det siges, at fjern fortids karma i nogle tilfælde har noget at gøre med stjerner og egne med barskt vejr. Men det er ikke for at bebrejde de mennesker, der bor der nu.

Undtagen de ganske få særlige egne, hvor der ifølge en aftale i den åndelige verden bor bodhisattva-agtige steder og mennesker, som drager hele verdens karma til sig, lader situationer som naturkatastrofer komme til syne dér og påtager sig arbejdet med at slette hele menneskehedens karma.

★For at bringe alle livsformers liv efter den stærkes ret i stor harmoni

Hvis vejret bliver stabilt, og temperaturen ikke længere svinger ekstremt op og ned, bliver det alene derved meget lettere at leve, ikke?

Hvis himmelfænomenerne stabiliseres, bliver der færre besværligheder i livet, og det bliver lettere at koncentrere sig om at leve bedre, ikke?

Og det gælder ikke kun mennesker, men også mange andre livsformer, ikke?

Menneskeheden, der bor på en uudviklet stjerne, har også den opgave, for alle livsformer på stjernen, koste hvad det vil at fuldbyrde bevidsthedens udvikling og lidt efter lidt gengælde den taknemmelighedsgæld, den har over for dem.

Også derfor er det nødvendigt, at hver enkelt netop nu i denne tid ser tilbage på sin egen måde at leve på og ændrer den til en måde at leve på, der stemmer overens med universets sandhed.

Når alle mennesker på Jorden har fået renset alle deres følelsestanker, har fuldbyrdet bevidsthedens udvikling og er nået til en tilstand, hvor der kun er fornuft, uanset hvilket snit af bevidstheden man ser på, så vil også fødekæden efter den stærkes ret i alle levende væseners verdener gennemgå en dimensionel opstigning (ascension), og det bliver en verden, hvor alle levende væsener lever ved at hente næringsstoffer fra planterne og fra luften.

Om det sker, og hvornår det sker, afhænger først og fremmest af hvert enkelt menneskes valg, beslutning og handling på Jorden.

Gør man det, eller gør man det ikke?

Bevidsthedens udvikling er alt i alt.

Der er intet, der er vigtigere end det.

Måtte mine ord gå i resonans med »Livets Lys« dybt i hjertet hos dem, der læser dette, bevæge deres overfladebevidsthed, så de endnu mere kraftfuldt kan gå livets vej som en af dem, der lader Jordens fremtid stråle.