Om bevidst brug af bevidstheden (første del)

★Hvordan man bruger den livskraft, alle har lige meget af

Livets lys, der strømmer lige meget ind i alle og enhver …

Er det lettere at forstå, hvis jeg siger »livets kraft« eller »livskraft«?

Med den livskraft bevæger alle deres hjerte og deres fysiske krop.

Og hvordan man fordeler og bruger denne livets kraft, hvordan man udnytter den – myndigheden til at bestemme det og retten til at bruge den er overladt til hvert enkelt fysisk menneske.

Man er fri til at bruge den til nag og misundelse.

Fri til at bruge den til vrede og had.

Fri til at bruge den til sorg og negativ tænkning.

Fri til at bruge den halvt ubevidst, revet med af vanen.

Fri til at bruge den, mens man bevidst styrer den.

Fri til at bruge den udelukkende til at udtrykke kærlighed.

Fri til at bruge den til at polere og løfte sig selv.

Uanset hvordan man bruger den, er der ingen, der har myndighed til at blande sig i det eller ret til at tvinge en ændring igennem.

Der er virkelig ingen.

Bortset fra ens egen bevidsthed.

Selv personens Højere Selv, skytsguddommene og skytsånderne blander sig overhovedet ikke i den enkeltes frihed til at bestemme over sin bevidsthed.

For det er så at sige universets lov.

Derfor er måden at bruge sin bevidsthed på overladt til en selv.

Det, der styrer brugen af denne livsenergi, som er ens eget ansvar, er personens hjerte, bevidsthed, tanker og vilje.

Hvis man deler dem groft, deler de sig i to: den bevidste bevidsthed og underbevidstheden.

Og at den bevidste bevidsthed er i den fysiske krops dimension, og underbevidstheden er i astrallegemets dimension, har jeg også fortalt før.

★Forskellen i brugen af bevidstheden var årsagen til uligheden

Netop denne »forskel i måden at bruge bevidstheden på«, med andre ord »forskellen i, hvordan hver enkelt bruger sin bevidsthed«, gør menneskers skæbne forskellig som nat og dag.

Hvis man ser ud over denne verden kun med den fysiske krops overfladiske bevidsthed, synes man: »Hvor er denne verden dog en ulige verden«, ikke?

Bag det spiller forskellen i måden at bruge bevidstheden på også en stor rolle.

Derfor, hvis man ser jeres verdens tilstand fra den virkelige sandheds synspunkt, kan man sige, at livets lys strømmer lige meget ind i alle.

Du synes måske: »Selv om du siger måden at bruge bevidstheden på, er det så vagt, at jeg ikke forstår det«, men hvis man uddyber åndedrættet og lader bevidstheden falde til ro dybt i sjælen, kan man, som om man så på en billedrulle, se tydeligt, hvordan man selv bruger sin bevidsthed.

Nå, i vore dage er det nok lettere at forstå, hvis jeg siger, som om man så en video, i stedet for en billedrulle.

Kort sagt bliver man i stand til at se ud over sig selv objektivt.

Først når man kommer dertil, begynder man at forstå: »Nå, så jeg havde sådan en tankevane. Sådan en fastlåst tendens.«

Men det alene er ikke at kende sit sande selv.

For man har kun lært den yderst overfladiske tendens i de tanker, der klæber til den fysiske krop, at kende.

Men selv for at nå dertil har fysiske mennesker af almindelig klasse gennemgået titusinder eller hundredtusinder af års genfødsler.

Og i jeres verden kan man jo, jo mere lidelse og sorg man har, blive et menneske med et større hjerte og blive venlig over for sig selv og andre, ikke?

Derfor var de forskellige oplevelser af vildfarelse og lidelse fra tidligere liv til i dag aldrig en meningsløs omvej, men en uundværlig og nødvendig proces. (Fortsættes næste gang)