Mod fuldendelsen af en verden i stor harmoni (anden del)
Udgivet Opdateret
Tidligere artikler med samme titel
[blogcard url=”https://da.ascension21.com/voice-of-brothers-361/”]
(Fortsat fra sidst)
★Den ophobede udfoldelse af guddommeligheden er grundstenen til at bygge en verden i stor harmoni
Hvis man sammenligner verden i dag med at opføre en bygning, er den som fundamentsfasen, hvor man slår pæle ned i jorden, og det er jeres tanker, ord og handlinger nu og fremover, der opfører selve bygningen.
Jeg har jo fortalt, at »den nuværende skæbne er skabt af tidligere tanker, ord og handlinger, og den fremtidige skæbne skabes af de nuværende tanker, ord og handlinger«, ikke?
Derfor, hvis du har tid til at fare forvirret rundt for at forbedre den nuværende situation, er det mere konstruktivt at bruge den tid på at skabe en ny fremtid.
Hvis man vil udvide rammen og gøre hele verden bedre, skal man ændre de hidtidige tanker, ord og handlinger, hvor man tænkte, talte og handlede af træg vane, og mere alvorligt og bevidst udtrykke tanker, ord og handlinger med rod i guddommeligheden, livets inderste væsen.
Det er ikke noget, man kan fra den ene dag til den anden, så det er godt bevidst at se på hver eneste tanke, ord og handling, der viser sig øjeblik for øjeblik, og når man finder noget, der er uden for guddommeligheden, straks at overskrive og gemme det med lysets ord, og trofast og flittigt gentage det.
Som ordsproget siger: »Rom blev ikke bygget på én dag«, er det for at udrette store ting vigtigere end noget andet at samle små ting op flittigt og ophobe små succesoplevelser, der synes ubetydelige.
For der kommer aldrig nogensinde én eller to supermand-agtige frelsere, der, uden at vi selv gør nogen indsats, råber »hep!«, hvorefter hele menneskeheden på et øjeblik bliver gode mennesker.
På det punkt er det at tænke ganske fornuftigt og gentage den stræben, hvor man samler selvfølgelige ting op på en selvfølgelig måde, netop grundstenen til at få fremtiden til at stråle.

Det, vi altid tænker, er: »Hårdhændede kure, der hurtigt forandrer Jordens verden, er ikke ønskelige. Den slags bør man så vidt muligt lade være med.«
Blandt den kosmiske menneskehed var der nogle, der foreslog den slags, men rumbrødrene, der ligesom os støtter Jorden, og guderne i Jordens guddommelige verden tog munden fuld og sagde: »Vores kammerater, Jordens menneskehed, får nu hurtigt kraft, så vent og se.«
For hvis man gjorde sådan noget, ville der komme mange, hvis hjerte og krop ikke kunne følge med den voldsomme forandring.
Hvor stort ville de efterladtes tab så ikke være …
Derfor skal Jordens verdens udvikling så vidt muligt banes ved Jordens menneskers egen indsats, selv om det tager lidt tid, og vi har tænkt os kun at hjælpe direkte helt til sidst, altså når en ny tid begynder.
For dem, der ønsker overnaturlige mirakler, er det måske ikke nok, men i virkeligheden vil de færreste føle en dramatisk forandring; de fleste vil opleve en blid forandring, hvor »det, da man opdagede det, havde forandret sig meget«.
Sådan er det jo med alt, både skole, arbejde og kunst.
Det er netop den vedvarende ophobning af små ting, der bliver til kraft, og man får også evnen til at anvende det, ikke?
Så se aldrig ned på den daglige træning i at tilegne sig den guddommelige bevidstheds grundlag i hjerte og krop (i en selv).
Når tiden kommer, forstår du det, men den indsats, du har samlet op dag for dag, øjeblik for øjeblik, har helt sikkert fået din sjæl til at vokse meget.
Og til sidst siger jeg det igen: netop for enden af, at hver og en lever sådan, bliver en verden i stor harmoni, der aldrig går tilbage, bygget op.
Det vigtige er hvert enkelt menneskes bevidstheds guddommeliggørelse.
Glem det aldrig. (Slut)






